23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Lars Larsen Group overvejer nyt hovedkontor

Familiekoncernen fortæller om årsagen til de mange opkøb i Silkeborg-området

Lars Larsen Group har igen investeret i Silkeborg-området Søholt. 

For 14,3 mio. kr. har den familieejede koncern købt en grund på den modsatte side af den erhvervsgrund, som koncernen erhvervede for nogle måneder siden. 

Disse ligger tæt ved koncernens eksisterende hovedkontor i Erhvervsparken og i nærhed af de øvrige ejendomme, som selskabet har købt i området de seneste år.

Midtjyllands Avis har haft held med at få oplysninger om, hvad storkoncernen har planer om.

- Vi kan bekræfte, at vi har købt grunden og overvejer at bygge et nyt hovedsæde til Lars Larsen Group. Det er stadig meget tidligt i forløbet, så når der er nyt at fortælle, så gør vi gerne det, lyder det fra kommunikationschef Rasmus Boserup til avisen. 

Wood Supply har rakt ud til Rasmus Boserup for at få mere af vide om årsagen til overvejelserne om et nyt hovedkontor. 

"Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere end det, som Midtjyllands Avis har bragt i dag," lyder det i et skriftligt svar. 

Købet føjer sig til en række erhvervelser i Søholt-området, herunder grunden på den modsatte side, som koncernen overtog i maj for 30 millioner kroner. I forvejen ejer Lars Larsen Group både Erhvervspark Silkeborg og flere grunde i området, hvor der er fremlagt planer om et kontorbyggeri på 35.000 kvadratmeter.

Koncernen har tidligere meldt ud, at ambitionen er at styrke sin lokale tilstedeværelse og skabe værdi for det lokale erhvervsliv i Silkeborg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.015|instance-web01