23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Modulvirksomhed udvider forretningen

Efterspørgsel på bedre arbejdsmiljø og komfort på byggepladsen får modulvirksomheden Adapteo til at udvide sin forretning med nye projektkontorer

Efterspørgsel får modulvirksomheden Adapteo til at udvide sit sortiment med nye, fleksible projektkontorer, der skal løfte komforten og arbejdsmiljøet for byggeledere og projektfolk direkte på byggepladsen.

Ifølge Lars Søgaard, Key Account Manager hos Adapteo, er tiden løbet fra de mest basale løsninger:

– Trivslen rykker ind på byggepladsen, hvor komfort og gode rammer nu vægtes lige så højt som funktionalitet, siger han i en pressemeddelelse.

De nye on-site projektkontorer er skabt gennem en målrettet opgradering af eksisterende moduler. Ifølge Lars Søgaard kombineres fleksibiliteten fra traditionelle byggepladsmoduler med komfort og et mere professionelt udtryk.  

Han kalder de ombyggede moduler en "naturlig forlæggelse". 

- Vi bruger de ressourcer, vi har, på en smartere måde og skaber samtidig bedre forhold for dem, der arbejder med byggerierne. Det giver både mening for os og for vores kunder, siger han.

Adapteo har en bygningsportefølje på 1,6 mio. kvm og opererer i flere lande - herunder Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland, Belgien, Holland og Litauen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|