23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Møbelbrand tjener penge i svært marked: - Vi kæmper for hver krone

Lavere forbrugertillid og faldende omsætning præger markedet, men Karup Design formår at fastholde at holde indtjeningen oppe

I et presset møbelmarked er det fint at levere en stabil indtjening. 

Det er konklusionen hos Karup Design, der netop har offentliggjort sit årsregnskab for 2024/25. Driftsresultat lander på 6,2 mio. kr., hvilket er en anelse lavere end året før. 

Anders Stampe, der er adm. direktør ved møbelbrandet, kalder markedet "meget vanskeligt".

– Vi arbejder i en branche, hvor omstændighederne de seneste år ikke har været præget af fremgang og vækst. Der skal kæmpes for hver omsætningskrone, siger han og peger på, at negative forbrugerindikatorer har lagt en tung skygge over markedet.

Møbelvirksomheden offentliggør ikke sin omsætning, men direktøren betegner den som stabil. 

KARUP DESIGN A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 19,2 18,6 17,3
Resultat af primær drift 6,2 6,6 6,9
Resultat før skat 5,3 6,2 6,6
Årets resultat 4,1 4,8 5,2
Balancestatus 21,3 25,5 22,8
Egenkapital 8,7 10,6 11,8
Antal ansatte 18 17 15
Kilde: CVR

Karup Design er en Herning-baseret møbelvirksomhed, der udvikler og sælger futonmøbler. Ejerkredsen består af ledelsen, og virksomheden eksporterer til mere end 20 markeder verden over. 

Disciplin gennemsyrer virksomheden

Ifølge Anders skyldes robustheden flere ting. 

- Vi udvikler produktgrupper, vi udvikler organisationen, vi øger vores marketingindsats, og vi går ind på nye markeder. Alt det gør, at vi har kunnet holde en stabil omsætning. Hvis vi ikke havde haft den udvikling, tror jeg, vi havde oplevet en tilbagegang i stedet, siger Anders Stampe.

Samtidig er der lagt vægt på strammere styring af omkostningerne og en mere fokuseret kommerciel eksekvering. 

- Vi er meget disciplinerede med, hvordan vi placerer vores investeringer og bruger vores penge. Det gennemsyrer hele virksomheden og gør, at vi undgår grimme overraskelser, forklarer han.

Satser på Amerika

Karup Design fokuserer desuden på at udvide til nye geografiske markeder. Blandt andet har Karup Design satset på USA, hvor virksomheden de seneste år har øget sin indsats. Samtidig forsøger man at stå stærkere i Sydeuropa.

– Vi har truffet et strategisk valg om ikke at tage foden af speederen. Vi oplever ikke vækst i omsætningen endnu, men vi tror på, at vores indsats vil give et bedre payoff, når tiderne igen bliver bedre. , siger Anders.

Personaleomkostningerne er af samme årsag også øget, fordi virksomheden investerer i både organisation, marketing og produktudvikling.

- Det koster på resultatet her og nu, men stiller os stærkere, når vi forhåbentlig oplever medvind.

Karup Design beskæftiger 18 fuldtidsmedarbejdere og har i alt fem ejere. Senest blev økonomidirektøren en del af ejerkredsen

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|