23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Møbelvirksomheder flytter sammen efter opkøb

Opkøbet blev annonceret i april. Nu får virksomhederne samme adresse

To møbelvirksomheder har indtil nu lagt på hver sin adresse i Skive. 

Det gælder for Redoffice Konpap og Vines Erhvervsmøbler. 

Men nu flytter førstnævnte ind hos Vines Erhvervsmøbler i den vestlige ende af byen. Det skriver Skive Folkeblad.

Flytningen sker som led i en tættere sammensmeltning af de to virksomheder, som fremover vil operere side om side med hvert sit brand. Vines Erhvervsmøbler fortsætter fokus på møbler og indretning, mens Redoffice Konpap fastholder sit sortiment inden for kontorartikler, emballage, rengøring og catering.

- Vi arbejder sammen som ét firma, men med hver vores brand. På den måde bevarer vi vores styrker og kan samtidig tilbyde kunderne en endnu mere komplet løsning - alt samlet under ét tag,
udtaler Peter Rasmussen, Redoffice Konpap, til Skive Folkeblad.

Redoffice Konpap købte i april Vines Erhvervsmøbler. Det skete for, at virksomheden kunne styrke sin nordvestjyske position indenfor indretningsløsninger til det professionelle segment. 

Samarbejdet beskrives som en "fusion med selvstændighed". Vines Erhvervsmøbler blev grundlagt i 1992 og sælger erhvervsmøbler fra både danske og udenlandske møbelproducenter. Derudover har virksomheden sit eget mærke i Scandesign.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.031