23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

Trio bliver til duo efter 10 år: - Vi ville ikke det samme

Hos den østjyske træeksportør EWC er ejerkredsen reduceret fra tre mand til to 
Annonce

Brian Højgaard Nielsen når lige præcis ikke at fejre 10-års jubilæum som direktør og medejer hos Kolding-baserede European Wood Corporation, EWC.

I april overlod han således direktørposten til stifter Anders Ahlmann, og nu har stifteren ligeledes overtaget Brian Højgaard Nielsens aktiepost i selskabet, fire dage inden han ellers havde rundet den runde dag.

Annonce

- Vi er blevet enige om at stoppe samarbejdet, siger Brian Højgaard Nielsen, der afviser at gå i detaljer med baggrunden for beslutningen.

- Virksomheden skulle i en anden retning, og vi var ikke enige om, hvilken retning det skulle være, lyder det dog.

Brian Højgaard Nielsen tiltrådte sammen med Jakob Kildal, kort efter Anders Ahlmann stiftede virksomheden, og siden har de tre ifølge den nu tidligere medejer drevet foretagende “som en treenighed” og uden at skele meget til formelle direktørtitler.

At trioen nu er reduceret til en duo, er der ifølge Brian Højgaard Nielsen “intet dramatisk over”.

Annonce

- Over ti år udvikler man sig i forskellige retninger og har forskellige ønsker til, hvordan hverdagen skal se ud og virksomheden skal drives. Vi ville ikke det samme, så vi blev enige om, at der skulle noget nyt til, siger han.

Wood Supply arbejder på at indhente en kommentar fra Anders Ahlmann.

Et par hårde år

Ændringen i ejerkredsen kommer i kølvandet på et par svære år for virksomheden, der har specialiseret sig i eksporten af europæisk træ til Asien.

Efter et par pandemi-år med voldsom vind i sejlene, blandt andet takket være en sulten europæisk barkbille, bød regnskabsåret 2022/23 på første underskud nogensinde i form af et tab på 12,4 mio. kr. før skat.

Annonce

I 2023/24 lykkedes EWC dog igen med at skabe sorte tal, og årets overskud på 11,4 mio. kr. før skat blev kategoriseret som tilfredsstillende og i tråd med forventningerne til året.

EUROPEAN WOOD CORPORATION ApS
Regnskabsår 2023/24 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 31,6 5,6 56,1
Resultat af primær drift 13,6 -11,0 42,0
Resultat før skat 11,4 -12,4 40,6
Årets resultat 8,9 -9,7 31,7
Balancestatus 75,9 53,6 124,8
Egenkapital 37,7 28,8 68,4
Antal ansatte 27 28 22
Kilde: CVR

Ikke desto mindre kan man af årsrapporten læse, at året "igen var karakteriseret ved svære markedsforhold”, og overskuddet var da også langt fra på niveau med, hvad firmaet præsterede i årene 2019-2022.

Annonce

Ifølge CVR ejer Anders Ahlmann i dag 90 pct. af selskabet, mens Jakob Kildal sidder på de 10 pct. 

Nye udfordringer

For Brian Højgaard Nielsen står det endnu ikke klart, hvad fremtiden byder på.

I første omgang er hans Linkedin-profil blevet opdateret med et “Open to work”-skilt, og skal han sætte tre ord på en fremtidig drømmepost, er det “mennesker, ledelse og handel”.

- Jeg har 25-30 års erfaring med handel mellem Europa og Asien at drage nytte af, så det er nok i det felt, fremtiden vil ligge, siger han.

Og skønt en stor del af erfaringen er træbaseret, er det ikke ensbetydende med, at den næste post på Brian Højgaard Nielsens CV også skal være det.

Annonce

- Branchemæssigt kan det spænde ret bredt. Det vigtigste er det menneskelige match, og at vi vil det samme, lyder det. 

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|