23948sdkhjf

Her er Danmarks største Ikea-varehus

Den svenske møbelgigant fortsætter med at vokse i Danmark, men hvor i landet sælger Ikea mest? Find svaret her.
En omsætning på godt 3,3 milliarder kroner – 3,7 procent mere end året før – blev resultatet af Ikea Danmarks regnskab i 2012/13.

Omsætningen er fordelt på fem varehuse, hvoraf Taastrup står for den største andel med 945 mio. kr., svarende til knap 29 procent. Herefter følger Gentofte med 24 procent, Aarhus 18 procent og Odense 16 procent, mens Aalborg runder feltet af med en omsætningsandel på 13 procent.

Tallene fremgår af Ikea Danmarks årsberetning, hvor man også kan læse, at de fem varehuse tilsammen har haft et besøgstal på 10,9 millioner. Næsten dobbelt så mange – 20,1 millioner – har lagt vejen forbi ikea.dk. 920.000 danskere er medlem af kundeklubben Ikea Family.

Af andre interessante tal kan nævnes, at Ikea Danmark over de sidste fem år har foretaget investeringer i nybyggeri og ombygning af eksisterende varehuse for 2 mia. kr. I samme periode er antallet af medarbejdere øget fra 1.502 til 1.980.

Ikea Danmarks restauranter har i regnskabsåret 2012/13 serveret 8.777.760 kødboller og langet 1.627.777 hotdogs og 663.892 softice over disken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094