23948sdkhjf

Producenter anklager Sydbank for konkurrenceforvridning

Danske juletræsproducenter har anmeldt Sydbank til Finanstilsynet for at skævvride konkurrencen

En række danske juletræsproducenter har indsendt en bekymringsskrivelse til Finanstilsynet med krav om undersøgelse af Sydbanks ejerskab af Green Team Group.

Det skriver AgriWatch.

I skrivelsen rejses der tvivl om, hvorvidt Sydbanks fortsatte støtte til den økonomisk udfordrede juletræskoncern er i strid med konkurrenceloven. Kritikken går blandt andet på, at Green Team Group angiveligt sælger juletræer til priser under omkostningsniveau, og at banken har dækket selskabets tab gennem flere år – en praksis, som producenterne mener ikke ville være mulig for andre markedsaktører.

”Denne adfærd går ud over almindelig minimering af bankens tab og tyder i stedet på, at der føres en strategisk og langsigtet markedsadfærd, som reelt ikke er baseret på kommercielle vilkår, men på en vilje og evne til at operere med varige tab - med potentielt skadelige konsekvenser for branchens konkurrencesituation,” lyder kritikken i skrivelsen ifølge Agriwatch. 

Green Team Group har været ejet af Sydbank siden 2019, hvor banken overtog selskabet fra kapitalfonden Adelis. Siden har koncernens gæld til Sydbank vokset sig til over 600 mio. kr., herunder ved konvertering af banklån til ansvarlig lånekapital. 

Samtidig har selskabet haft negativ egenkapital og ingen overskud. Ifølge producenterne presser Green Team Group markedet med lave priser og øger samtidig sin produktion – en strategi, der ifølge kritikken kun kan realiseres på grund af bankens ejerskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062