23948sdkhjf

Restaurering af 244 vinduer bringer museum tættere på verdensarv

Godt håndværk har været nøgleordet på Arbejdermuseet, hvor 244 kernetræsvinduer er blevet gennemgået, renset af, luset ud og malet på ny med linoliemaling

Siden 1879 er vinduerne på Arbejdermuseets bygning blevet åbnet og lukket af koryfæer som Thorvald Stauning, Nina Bang, Anker Jørgensen og tusindvis af helt almindelige arbejdere. Så efter næsten 150 års brug trængte vinduerne til en kærlig hånd. Og det de fået. 

I stedet for at sætte nye vinduer i, har malere og snedkere med speciale i fredede bygninger nænsomt restaureret de oprindelige vinduer, så de nu kan holde mange år frem i tiden. Alle 244 kernetræsvinduer har været under kærlig behandling.

- Forsamlingsbygningen er på mange måder museets største og vigtigste genstand. Og det er skønt, hver gang vi kan gøre noget for at bevare den og vise nye sider af dens historie frem, siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet, i en pressemeddelelse.

Med det netop afsluttede restaureringsarbejde står den fredede fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning tættere på sit oprindelige udtryk.

Glemt loftsfrise frem i lyset

Også en skønvirkefrise, som først for nyligt blev genopdaget i det hvælvede loft i Arbejdermuseets ikoniske festsal, er netop blevet restaureret af konservatorer fra Nationalmuseet og specialiserede malere.

I forbindelse med en stor restaurering, som festsalen gennemgik i 2021, opdagede museet ikke blot blomstermotiver i skønvirkestil på vægge og trappeløb, samt håndmalede marmorerede vægdekorationer, men også en frise i loftet, som engang i 1950’erne var blevet malet over. Det er denne skønvirkefrise, man nu igen kan opleve, som den oprindeligt var tænkt.

- Bygningen er i dag et usædvanligt velbevaret og autentisk udtryk for arbejderbevægelsens udvikling og kulturarv på internationalt niveau. Det er det, der er afsættet for at søge optagelse på UNESCOs verdensarvsliste, siger Søren Bak-Jensen.

Gennem et samarbejde drevet af Arbejdermuseet og med partnere fra i alt seks lande arbejdes der på at sikre anerkendelse af arbejderforsamlingsbygningernes helt unikke kulturarv. Ansøgningen til UNESCOs verdensarvsliste forventes indsendt i januar 2026.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063