23948sdkhjf

Nordjysk producent sender ”byggesæt i træ” ud i Nordatlanten

Limtræ og CLT-elementer fra Lilleheden er del af XL-Bygs udvidelse på Færøerne

Et byggesæt i stor skala. Sådan kan et træbyggeri, der har rejst sig i Runavík på Færøerne, beskrives.

Her har XL-BYG udvidet sin forretning, og byggeriet er blandt andet opført med limtræ og CLT-elementer leveret af limtræsproducenten Lilleheden i Hirtshals.

- Vi oplever generelt en øget efterspørgsel på vores limtræsløsninger til alle slags byggeprojekter, og det gælder også trælasterne, når de bygger nye forretninger. Det skyldes først og fremmest de nye CO2-grænseværdier i bygningsreglementet, hvilket stiller flere krav til valget af byggematerialer, fortæller Camilla Nielsen, key account manager i Lilleheden, i en pressemeddelelse.

For at optimere byggetiden er alle elementer forarbejdet fra fabrikken og de store indslidsede beslag til rammehjørnerne er monteret fra fabrik.

- Af hensyn til vejrforholdene var det vigtigt for bygherre, at montagen blev så hurtig og nem som mulig. Derfor har vi på forhånd forberedt samlingerne i vores produktion og monteret/medleveret alle samlingsbeslag, så bygherre bogstaveligt talt har modtaget et stort byggesæt parat til at samle, siger Camilla Nielsen.

Krævende vindforhold

Som de fleste byggerier på Færøerne er en stor del af den nye XL-BYG-forretning bygget i træ, men de kraftige vindforhold ude på Atlanterhavet kræver helt andre dimensioner på byggematerialerne sammenlignet med danske projekter.

- I Danmark dimensionerer vi normalvis ud fra en vindhastighed, der ligger mellem 24-27 m/s, men på dette projekt regnes ud fra, at vindhastigheden ligger på 55 m/s, forklarer Camilla Nielsen og uddyber:

- Det svarer altså til 198 km/t kontra 97 km/t, og det kræver nogle helt andre dimensioner af de bærende elementer og samlinger, end vi normalvis kender fra Danmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047