Efter millionfald: - De næste år bliver med vækst
Overskuddet hos Trappefabrikken ApS falder med næsten halvanden million i Ølgod-firmaets regnskab for 2024. Her lyder resultatet efter skat på 238.353 kr.
Faldet får dog ikke den adm. direktør igennem 10 år, Henrik Haahr, til at ryste på hånden.
- De næste år bliver med vækst – men det bliver ikke en lodret kurve. Det bliver kontrolleret vækst, siger han til JydskeVestkysten.
Optimismen knytter han til en rekordstor ordrebeholdning i firmaet, der sælger skræddersyede trapper. I medgift forventer han, at der bliver basis for at opmand på det sjællandske kontor, der har adresse Birkerød.
Nyt liv efter konkurs
Resultatet i Trappefabrikken har da helle ikke været lavere siden regnskabsåret 2025/16. Dengang havde firmaet et underskud på lidt mere end 100.000 kr., det resultat blev vel at mærke realiseret på bagkant af en konkurs, hvor en gruppe investorer – herunder Henrik Haahr – trådte ind, købte op og omkalfatrede firmaet.
I processen blev egenproduktion opgivet til fordelt for brug af underleverandører i Polen, Litauen og Estland.
I dag har Trappefabrikken lige over 20 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Ølgod samt en salgsafdeling med showroom i Birkerød.
Firmaet leverer både unikke, specialfremstillede trapper og til store byggeprojekter med over 100 trapper.
Regnskabsår | 2024 | 2023 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | 13,8 | 16,7 |
Resultat af primær drift | 0,7 | 2,3 |
Resultat før skat | 0,3 | 2,2 |
Årets resultat | 0,2 | 1,7 |
Balancestatus | 14,5 | 15,7 |
Egenkapital | 8,5 | 9,3 |
Antal ansatte | 22 | 24 |
Kilde: CVR |