Arbejdsskader koster samfundet op mod 50 milliarder kroner årligt
Borgere, der bliver syge eller kommer til skade på grund af deres arbejde, koster det danske samfund i omegnen af 50 mia. kr. om året, når alt gøres op.
Det viser en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Det er første gang, at det på den måde er gjort op, hvad arbejdsskader, erhvervsrelaterede sygdomme og de afledte effekter koster for samfundet.
- Ambitionen har været at se på, hvad den samfundsøkonomiske omkostning er ved, at der er nogen, der har et dårligt eller ikke-optimalt arbejdsmiljø, siger forskningschef ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Joachim Lynggard Boll.
Undersøgelsen tager blandt andet højde for udgifter i sundhedsvæsnet, tabt produktion og tabt livskvalitet.
Beregningerne er et estimat, der rummer en vis usikkerhed, fremgår det af rapporten.
De tager udgangspunkt i tal for 2019, som er det seneste år med de nødvendige data, der ikke er påvirket af coronapandemien.
Her estimeres det samlede antal ikke-dødelige, arbejdsrelaterede ulykker og sygdomstilfælde i Danmark til 84.111.
De hyppigste skader er forstuvninger, forstrækninger, knoglebrud og sår.
De hyppigste sygdomme er smerter i ryg, skuldre og lænd, lungesygdomme og kræft, primært lungekræft.
Derudover var der i alt 1.769 dødsfald, hvor mænd tegnede sig for 77 pct. Heraf var der 36 dødsulykker.
- Der er få meget få arbejdsrelaterede dødsfald i Danmark. Men dem, der er, er meget omkostningstunge i den her analyse, fordi de fører til tab af mange års produktion og mange års livskvalitet, siger Joachim Lynggaard Boll.
De samfundsmæssige omkostninger i Danmark svarer ifølge forskerne til cirka 2,1 pct. af bruttonationalproduktet.
Undersøgelsen er baseret på en metode, der er brugt internationalt.
- Sammenlignet med byrden i andre EU-lande er omkostningerne i Danmark relativt lave, lyder det i rapporten.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at tallet får "alarmklokkerne" til at ringe både politisk og i Erhvervslivet.
- Vi er langt fra i mål, selv om vi ligger bedre end mange andre lande, siger hun.
- Det første, vi kigger på, er landbruget, og det næste er byggeri. Det er en indsats, der kommer til at køre hen over det næste stykke tid.
Beskæftigelsesministeren tilføjer, at hun personligt kommer til at have fokus på drift.
- Vi kan se, at det er et område, der er voksende og påvirker mange menneskers liv og økonomi, fordi det betyder, at mennesker ofte er væk fra arbejde i lange perioder.
