Møbelselskab får ny direktør

Torben Bechmann er den nye adm. direktør for in2house.
Han afløser dermed Mikael Kold, der både har været bestyrelsesformand og direktør i syv år. Fremover vil han kun være bestyrelsesformand for In2house og for Møblér-kæden.
Ændringen skete til generalforsamlingen 30. april 2025 for in2house, oplyser Mikael Kold til Wood Supply.
Den medlemsejede kæde rummer mere end 70 individuelle, lokale butikker fordelt på de tre kæder Møblér, Hjemme Hos og Danbo Møbler.
Direktørskiftet sker på grund af øget fokus på digitalisering af kædesamarbejdet og butikkerne. Det vurderes, at Torben Bachmann har de rette kompetencer til at gennemføre digitaliseringsprocessen.
Torben Bechmann har de seneste seks måneder været IT- og økonomichef i selskabet. Han har forinden haft ledende stillinger i Fletco Carpets, Autocamp og Sølvsten Biler.