23948sdkhjf

International vækst i fokus hos Trip Trap

Investering i produktudvikling og fortsat internationalisering er nøglerne til fremtidig vækst i den nordjyske møbelvirksomhed.
Trip Trap Denmark A/S offentliggjorde tirsdag sit 2012/13-regnskab, der vidner om stigende indtjening.

Ifølge administrerende direktør Jesper Panduro har alle primære markeder oplevet vækst, og netop derfor har Aalborg-virksomheden i år åbnet et salgskontor i London og etableret datterselskabet, Skagerak Inc. i USA. Begge anses for at være vigtige hjørnesten i Trip Traps igangværende internationaliseringsproces.

- Vi fastholder vores langsigtede internationaliseringsstrategi, hvor vi investerer i tilstedeværelse på vores vigtigste markeder, siger Jesper Panduro.

Han ser udviklingen som resultatet af et gennemgående fokus på optimering af virksomhedens værdikæde og tilpasning af sortimentet med tidløse klassikere og nyudviklede design ned afsæt i det nordiske udtryk.

- Møbelmarkedet er fortsat presset, men vi har stigende salg og indtjening. Vores fremgang understreger, at vores strategi er rigtig og vores initiativer bærer frugt. Så alt taget i betragtning – blandt andet vores betydelige investeringer i produktudvikling og internationalisering – så er jeg meget tilfreds med årets resultat, siger Jesper Panduro.

Trip Trap har i årets løb reduceret antallet af butikker fra 12 til fire. Dagbladet Børsen kunne tirsdag oplyse, at virksomheden som led i den proces har skilt sine butiksaktiviteter ud i et selvstændigt datterselskab med navnet Trip Trap Butik. Her blev det i første regnskabsår til et underskud på 3,4 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11