23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

Slut med at betale overpris: Brancheforening lancerer skræddersyet forsikringsløsning

Betydelige besparelser og skræddersyede løsninger i vente for SMV'er
Annonce

Med det nye medlemstilbud SMVforsikring, mener SMVdanmark at kunne levere bedre og billigere forsikringsløsninger til landets små og mellemstore virksomheder.

Initiativet, der er udviklet i samarbejde med Viking Forsikringsagentur og Marsh McLennan Agency, har til formål at udligne de ofte højere præmier, som SMV'er betaler sammenlignet med større virksomheder. Ved at samle medlemmernes forsikringsbehov og forhandle bedre priser, forventes SMVforsikring at kunne tilbyde besparelser på op til 20-30 procent på forsikringspræmierne.

Annonce

Det oplyser SMVdanmark i en pressemeddelelse.

- Små og mellemstore virksomheder betaler ofte højere præmier for deres forsikringer end de store virksomheder gør. Men de konkurrerer om de samme opgaver og skal have lige vilkår. Med SMVforsikring har vi skabt en løsning, hvor vi puljer vores medlemmers forsikringsbehov og forhandler bedre priser på deres vegne, siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

Annonce

SMVforsikring lanceres fra begyndelsen af det nye år og tilbyder et årligt forsikringstjek, hvor virksomhedens behov gennemgås og dækningerne optimeres. Tilbuddet er eksklusivt for medlemmer af SMVdanmark og er designet til at være både fleksibelt og økonomisk attraktivt.

- Vi har designet SMVforsikring, så der er tale om et både fleksibelt og økonomisk attraktivt forsikringstilbud. Virksomhederne behøver ikke samle alle deres forsikringer i ét selskab for at opnå rabatter. I stedet har vi forhandlet markedets bedste løsninger, som vi samler i ét tilbud, så det bliver nemt at overskue, uddyber Jakob Brandt.

Annonce

Modellen bag SMVforsikring involverer Viking Forsikringsagentur, der samler de bedste produkter fra flere forsikringsselskaber og løbende genforhandler priser og vilkår, mens Marsh McLennan Agency fungerer som forsikringsmægler, rådgiver, indtegner og administrator af forsikringerne. SMVdanmark står for markedsføringen og henviser medlemmerne til SMVforsikring.

Annonce

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02