23948sdkhjf

Invita-chef: Der er ved at gå hul på boblen

Butikschefen i den nyopståede Invita-butik i Holstebro oplever, at køkkenbranchen går lysere tider i møde.
Henrik Gaden, der er butikschef i en ny udgave af Invita i Holstebro, er optimistisk tre måneder efter åbningen. Det skriver Holstebro dagblad.

Den tidligere Invita-forretning på samme adresse gik konkurs for halvandet år siden, men nu er køkkenkæden tilbage i fabriksejet form og ikke på franchise-basis som tidligere. Dermed er Henrik Gaden og butikkens medarbejdere ansat af køkkenkæden.

Henrik Gaden oplever at kunderne er blevet mere prisbevidste efter finanskrisen, men samtidig fornemmer han, at branchen går en lysere tid i møde.

- Der er ved at gå hul på den boble af alle dem, der længe har gået og overvejet at få nyt køkken og badeværelse, siger han til lokalavisen.

Han fortæller at kunderne især efterspørger hvide, stilrene og minimalistiske miljøer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109