23948sdkhjf

Fra sød drøm til bitter virkelighed: Regler spænder ben for chokoladesalg i møbelbutik

Det var meningen, at der skulle sælges chokolade sammen med møblerne i My Homes ophørsudsalg. Men de planer er nu droppet 

Spangsberg Chokolade oplyste mandag, at virksomheden ville åbne en pop-up butik i Vejle onsdag. Men to dage senere må chokoladefabrikanten altså aflyse åbningen, da det viser sig, at Spangsberg Chokolade slet ikke har tilladelse til at åbne butikken. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. 

Meningen var, at chokoladen skulle sælges sammen med møblerne i My Homes ophørsudsalg. Møbelvirksomheden lukker nemlig permanent.  

Grunden til, at Spangsberg Chokolade ikke må sælge sin chokolade fra lokalerne, er, at det i lokalplanen fremgår, at det ikke er tilladt at drive dagligvare- eller udvalgsbutikker i området, skriver Vejle Amts Folkeblad. Chokoladefabrikanten har heller ikke søgt om tilladelse til det. Det bekræfter Spangsberg Chokolade også til mediet. 

I udmeldingen tidligere på ugen fremgik det, at Spangsberg Chokolade også åbner pop-up butikker nogle af My Homes andre butikker. De er allerede åbnet i Kastrup, Viborg, Randers, Holstebro, Silkeborg og Holbæk. Fredag åbner Spangsberg Chokolades afdeling Nykøbing Sjælland. 

Sød trøst i butiksdøden: Chokolade-gigant rykker ind i møbelkæde

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11