23948sdkhjf

Skal bremse rydning af skove: Nu bliver loven muligvis udskudt

Forslaget skal give virksomheder mere tid til at forberede sig på de komplekse krav

Europa-Kommissionen har netop fremsat et forslag om at udsætte implementeringen af EU's afskovningsforordning (EUDR) med 12 måneder. 

Forslaget er et resultat af pres fra både europæiske organisationer og internationale partnere og har til formål at give virksomheder mere tid til at forberede sig på de nye regler.

Forordningen skal bremse unødig rydning af skove, så derfor skal 46.000 danske virksomheder dokumentere deres brug af en række råvarer. Blandt andet træ og gummimaterialer. 

Det var meningen, at forordningen ville træde i kraft i 2025, men hvis forslaget bliver godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, vil loven først gælde fra 30. december 2025. Det er for store virksomheder. Mikro- og små virksomheder kan vente til 30. juni 2026.

Træ- og Møbelindustrien (TMI) ærgrer sig over, at det har været nødvendigt at udsætte implementeringen, men finder beslutningen rigtig, så virksomhederne får den nødvendige forberedelsestid.

- Vi støtter fuldt ud målet om at stoppe den globale afskovning. Dog har mangel på essentielle værktøjer, fortolkninger og vejledninger skabt stor usikkerhed om, hvordan kravene skal efterleves, udtaler Tanja Blindbæk Olsen, branchedirektør i TMI, i en pressemeddelelse. 

Virksomhederne står ifølge TMI over for en betydelig administrativ opgave, og derfor har brancheorganisationen længe insisteret på, at myndighederne skal levere den nødvendige viden og de rette værktøjer i god tid.

- Det er beklageligt, at situationen er nået hertil, men vi mener, at en udsættelse er et fornuftigt valg, så virksomhederne kan blive ordentligt klar, udtaler Tanja Blindbæk Olsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063