23948sdkhjf

Byggecenterkæde får ny og ung direktør

Trælast- og byggecenterkæden Johannes Fog får ny forretningsdirektør 1. oktober

 Lasse Gotfredsen er blot 32 år og bliver ny forretningsdirektør i Johannes Fog. Det bliver han i Fredensborg-afdelingen. 

På trods af sin unge alder har han allerede en lang karriere bag sig hos Trælast- og byggecenterkæden. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Lasse Gotfredsen startede sin karriere i Johannes Fog som 17-årig, da han kørte til tømmerhandlen på sin scooter og spurgte om et fritidsjob. Siden har han haft flere forskellige roller, herunder som elev i byggecentret i Værebro og senest som salgschef i den professionelle afdeling. Han har dermed været en del af Fog-familien i over 15 år. 

I den nye rolle som forretningsdirektør ser Lasse Gotfredsen ifølge pressemeddelelsen frem til at lære forretningen og dens kunder endnu bedre at kende fra et ledelsesmæssigt perspektiv. 

Tidligere på året præsenterede Johannes Fog et underskud på 17 mio. kr. for 2023. Det skyldtes blandt et forsinket letbanebyggeri og den generelle krisetilstand i byggebranchen, lød det fra direktør Karsten Østergaard Larsen i et interview med Wood Supply.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078