23948sdkhjf

Ny kampagne skal fortælle den historie, som Ilva ikke har formået at fortælle

Ilva erkender at have været dårlig til at kommunikere den udvikling, møbelfirmaet har været på de seneste år. Det skal ny kampagne gøre godt for

En ny kampagne skal belyse, hvordan Ilva har udviklet sig til et brand, der forener tidløst design med kvalitet og lang holdbarhed.

'Designet til hele livet' hedder kampagnen og begynder næste uge. Den skal styrke opfattelsen af Ilva og gøre møbelfirmaet til det foretrukne valg for den kvalitetsbevidste kunde.

Grundlaget for kampagnen ligger i erkendelsen af, at ILVA ikke tidligere har fokuseret tilstrækkeligt på at kommunikere den udvikling, brandet har været på de seneste år. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

I løbet af de seneste år har Ilva primært fokuseret på at kommunikere gode tilbud til kunderne. Men i takt med, at markedet har ændret sig, og danskerne ifølge møbelfirmaet i stigende grad værdsætter design, kvalitet og holdbarhed, tilføjer vi Ilva ny dimension til deres kommunikation. 

Virksomheden vil i højere grad fremhæve sig som et designbrand.

- Det har krævet grundige forberedelser og dyb indsigt i både markedet og vores målgrupper at kunne skabe en kampagne, der kan styrke opfattelsen af ILVA. Vi har brugt tid på at forstå, hvad der skal til for at gøre ILVA endnu mere relevant og attraktiv for den kvalitets- og designbevidste kunde og 'Designet til hele livet' er resultatet af denne proces, udtaler Bettina William Pedersen, Head of Brand hos ILVA, i pressemeddelelsen. 

- Vi ser denne kampagne som et led i at komme tættere på den kvalitets- og designbevidste kunde, og som et vigtigt skridt i den transformation ILVA allerede er i gang med. Det handler om at bygge et stærkt fundament, som vi kan videreudvikle i mange år fremover. 

Ilva rådet i dag over 40 bolighuse i Danmark. Virksomheden er ejet af Lars Larsen Group, som overtog den i 2013. 

Møbelkæden blev i løbet af sommeren kritiseret for at bedrive vildledende markedsføring. Det kan du læse mere om her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063