23948sdkhjf

Mere pisk og gulerod, tak: Træorganisationer dømmer nye klimakrav "uambitiøse"

To af træbranchens største organisationer dumper regeringens udspil til klimakrav for nybyggeri

De skulle have været her allerede 1. januar. 

Men først 21. maj kunne SVM-regeringen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen endelig melde de længe ventede klimakrav til nybyggeri ud.

- Alle har gået og ventet på regeringens udspil, så vi kunne få klarhed over, hvad vi skal leve op til de kommende år, forklarer sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen.

Mest opsigtsvækkende er udspillets oplæg til de omdiskuterede grænseværdier for CO2-udledning per bygget kvadratmeter, som får et nøk nedad - fra 12 kg CO2/kvm/år til et gennemsnit på tværs af seks kategorier på 7,7 kg.  

Men selvom spændingen er delvist forløst med udspillet, så er forventningerne langt fra indfriet.

Forslagene til de nye krav

Klimakrav for bygninger Grænseværdi Grænseværdi inkl. byggeproces
Feriebolig, o.lign. 4,0 5,5
Enfamiliehuse og rækkehuse 7,0 8,5
Etageboliger 8,0 9,5
Kontorbygninger 8,0 9,5
Institutioner 8,0 9,5
Andet nybyggeri, f.eks. butikker, lagerhaller og parkeringshuse 9,0 10,5

Den nuværende grænseværdi, der har været gældende fra 2023, er på 12 kg CO2e/kvm/år og er ens på tværs af de forskellige bygningstyper

 

"Uambitiøst"

Selv mener social- og boligministeren, at man "går langt", som hun udtaler i den pressemeddelelse, der ledsager udspillet. Den opfattelse deler hun dog ikke med bygge- og træbranchen. 

- Set fra branchens synspunkt er regeringens udspil uambitiøst og kommer ikke til at skubbe grønne materialer yderligere frem på hylderne, udtalte Mikkel Schlesinger fra Cebra, der sammen med Artelia og Effekt står bag Reduction Roadmap i denne uge til Wood Supplys søstermedie Licitationen.

Hvorfor ikke lytte til branchens ønsker om mere skærpede krav? Jørgen Sølvsten Skriver, formand, Træ- og Møbelindustrien

Og den vurdering tilslutter direktør for Norlund A/S og formand i Træ- og Møbelindustrien, Jørgen Sølvsten Skriver, sig. 

"Det er godt, at regeringen er kommet med sit udspil, det har vi ventet på, og det er godt, at der lægges op til en skærpelse af gældende krav. Vi havde dog gerne set det skærpet yderligere, ligesom mange andre i byggebranchen," skriver han i en besked til Wood Supply. 

Og Lauritz Rasmussen stemmer i. 

- Udspillet er meget uambitiøst, og slet ikke, som vi havde håbet på, siger han.  

Et kreativt regnestykke

Sekretariatslederen peger på, at Byggeriets Handletank for Bæredygtighed hos DI har foreslået en grænseværdi på 7,2 kg CO2/m2/år, mens Reduction Roadmap er gået skridtet videre med en anbefaling på 5,8 kg med henblik på at leve op Paris-aftalens krav. Regeringen er endt på et gennemsnitligt tal, der hedder 7,7 i snit på tværs af seks byggerityper, som altså umiddelbart skal holdes op imod den tidligere grænseværdi på 12 kg. 

Men sådan ser regnestykket ikke ud i virkeligheden, påpeger Lauritz Rasmussen. 

- 50 procent af byggeriet lever allerede op til de krav på nuværende tidspunkt, og mange vil blive hjulpet i mål af nye emmisionsfaktorer på energiforbruget i driften, siger han.

Den finte er man også opmærksom på hos Træ- og Møbelindustrien, hvor Jørgen Sølvsten Skriver i kor med Lauritz Rasmussen forklarer, at den gennemsnitlige CO2-udledning for nybyggeri lige nu ligger på 9,5 kg CO2/m2/år, mens man får foræret 1,8 kg af "det opdaterede energimix, der indføres fra 2025". Derefter lander man så præcist på de 7,7 kg, som regeringens udspil lægger op til. 

"Det betyder, at dem, der bygger gennemsnitligt i dag, nærmest ikke skal forbedre sig," skriver han videre. 

Det indeholder udspillet:

  • Grænseværdierne skal strammes markant.
    Grænseværdien for byggeriets klimapåvirkning strammes, så fire ud af fem bygninger vil præstere bedre klimamæssigt end niveauet i 2021. I den oprindelige aftale blev der lagt op til, at en ud af tre bygninger skulle præstere bedre i 2025. 

  • Flere typer bygninger skal omfattes af klimakrav.
    Før mødte kun nye byggerier over 1000 kvm et klimakrav. Flere bygninger i alle størrelser skal nu omfattes, herunder større tilbygninger, uopvarmede bygninger over 50 m2 og ferieboliger. 

  • Forskellige klimakrav til forskellige bygninger. 
    Grænseværdierne vil være forskellige afhængigt af bygningstypen, så de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, vil møde højere krav. 

  • Byggeprocessen skal være klimavenlig.
    Byggeprocessen på byggepladsen, eksempelvis transport af materialer og brug af maskiner, skal fremover indgå i klimakravene. Det skal gøre, at flere byggemaskiner og transport er drevet af el fremfor benzin og diesel. 

  • Mere genbrug og genanvendelse eksisterende bygninger.
    Incitamentet til at genbruge og genanvende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt øges, fordi vi lemper energikravene til ændring af eksisterende bygninger, eksempelvis når en lagerbygning omdannes til boliger. 

  • Det skal være lettere at bygge grønt..
    Bygningsreglementet undergår en gennemgribende revision med henblik på regelforenkling, så det bliver lettere tilgængeligt at bygge grønt.

Kilde: Regeringsudspil - "Højere klimakrav skal sikre grønt byggeri"

Løsningerne venter i kulissen

Hos både Træ i Byggeriet og Træ- og Møbelindustrien undrer man sig over, hvorfor ministeren ikke har valgt at gå skridtet videre, når nu branchen selv i store træk skriger på højere krav. 

"Det kan gøres bedre, og vi har løsninger til at gøre det. Så hvorfor ikke lytte til branchens ønsker om mere skærpede krav?" spørger Jørgen Sølvsten Skriver, med henvisning til rapporten 'CO2-besparelser og omkostningseffektivitet ved træbyggeri', som viser, at træbyggeri både giver gevinst for klimaet og byggebudgettet. 

- Det er selvfølgelig positivt, at man skærper kravene, men vi er slet ikke i nærheden af de niveauer, der har været bred konsensus om i branchen, supplerer Lauritz Sørensen. 

Men hvorfor har I brug for, at lovgivningen skærpes yderligere, så længe branchen er indstillet på at reducere mere?

- De rigtige grænseværdier og klimakrav udgør både en pisk og gulerod i forhold til at bygge på nye måder. Og dem har vi brug for. Vi kan godt komme et stykke af vejen selv, men lovgivningen animerer i højere grad til at tænke nyt, ikke nødvendigvis i træ alene, men også i helt nye materialekombinationer og hybridløsninger. 

De nye klimakrav skulle efter planen træde i kraft fra årsskiftet, men det forventes nu i stedet at ske ind i forsommeren 2025.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079