23948sdkhjf

Møbelvirksomhed opruster trods minus på bundlinjen

For tredje gang på fem år flytter møbelvirksomheden Designlink adresse for at få mere plads. 

Det skriver mediet Erhvervplus

Dét endda til trods for at Designlink i det forgangne regnskabsår - for perioden fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023 - tabte næsten fem mio. kr. på bundlinjen. 

Designlink

  • Møbelvirksomheden blev stiftet i 2018. 
  • Virksomheden har base i Odense, men er også til stede i Polen, Tyskland, Tjekket og Vietnam. 
  • Forretningsmodellen er at sælge møbler og tilbehør til detailforretninger over hele verden. 

Kilde: Designlink

Alligevel fastslår direktør Kenneth Olsbro Mejrup, der også ejer virksomheden sammen med Morten Juel, over for mediet, at man stoler fuldt og fast på den vedtagne strategi. 

- Vi oplevede en unaturlig høj vækst i corona-årene, og vi vidste godt, at der bagefter ville komme en opbremsning, fordi mange af vores kunder pludselig stod med fyldte varelagre, samtidig med at fragtraterne steg til skyhøje priser, og varerne derfor endte med at stå til unaturligt høje priser, mens forbrugerne holdt på pengene. I stedet brugte vi tiden på at geare virksomhed til mere normale tider, som vi nærmer os nu, siger Designlink-direktøren til Erhvervplus. 

Han understreger, at han og den øvrige ledelse med "is i maven" og en "meget stærk tro" fortsatte med at foretage de nødvendige investeringer i virksomhedens udvikling. 

Det viser sig blandt andet ved en forestående flytning til Tech Town Odense, hvor Designlink dobler op på virksomhedens kvadratmeter - og går fra 900 til 1800 af slagsen. 

Designlink ApS
Regnskabsår 2022 2021 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 8,0 29,5 4,6
Resultat af primær drift -4,7 19,5 -
Resultat før skat -5,9 23,1 1,5
Årets resultat -4,6 18,0 1,2
Balancestatus 48,9 47,8 28,4
Egenkapital 8,5 23,3 5,5
Antal ansatte 11 10 8
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406