23948sdkhjf

Møbelkæde styrker ledelsen med international profil

Boconcept både tilføjer til og justerer i møbelkædens topledelse

En reorganisation af koncernledelsen - og en positionering til fremtiden. 

Det er, hvad møbelkæden Boconcept har præsenteret i en pressemeddelelse - hvor man samtidig introducerer en ny Chief Retail Officer til at stå i spidsen for kædens 340 butikker fordelt over seks kontinenter og 67 lande. 

Navnet er Kate Walsh, og hun kommer senest fra en stilling som Senior Vice President Omnichannel Retail hos smykkegiganten Pandora. 

Ifølge adm. direktør i Boconcept, Mikael Kruse Jensen, er det "en ekstraordinær kapacitet", kæden har sikret sig som ny øverste ansvarlige for retail-delen i Boconcept. 

- Jeg er overbevist om, at Kate vil være et fremragende match for Boconcept og hele vores globale forretning. Hendes mindset og stærke kompetencer ikke mindst inden for franchising og retail kan hjælpe os med at navigere succesfuldt ind i fremtiden, udtaler han. 

- På det personlige plan er jeg meget glad for at træde ind i denne spændende verden af livsstil og design. Det er et område, jeg selv har en stor passion for. Det bliver fantastisk at være en del af et team, der skaber ekstraordinære kundeoplevelser i Boconcepts butikker over hele verden, supplerer Kate Walsh. 

Udover udnævnelsen af en ny Cheif Retail Officer har Boconcept også - som led i den ovennævnte reorganisation - udnævnt Klaus Skov Mortensen som ny Chief Finance Officer, mens Jon Skålerud skifter titel fra Global HR Director til Chief Human Resources Officer, hvormed han også får en plads i Boconcepts øverste ledelse. 

- Med den nye ledelsesorganisation styrker vi vores fokus på kunder og medarbejdere i alt, hvad vi gør. Vi står på et solidt fundament - klar til at indfri vores ambitiøse udviklings- og vækstplaner, udtaler Mikael Kruse Jensen. 

BoConcept Holding A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22 2020/21
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1438,8 1490,3 1211,2
Resultat af primær drift (EBIT) 148,7 190,6 172,5
Resultat før skat 100,1 174,9 149,2
Årets resultat 66,1 122,8 108,9
Balancestatus 2023,9 2024,2 2180,6
Egenkapital 610,3 550,1 1173,3
Gns. antal ansatte 450 452 473
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099