23948sdkhjf

Medarbejder stjal designerting for næsten én million kroner

Designermøbler, lamper og designergenstande til en værdi af næsten én mio. kr. stjålet i løbet af to år. 

Så meget nåede en tidligere medarbejder hos Fredericia Furniture og Central Møbler Odense at hive til sig under sine ansættelsesforhold hos virksomhederne, skriver Fyens Stiftstidende

Blandt andet stjal den 53-årige mand en Oxchair til en værdi af 70.000 kr. - og helt præcist nåede manden at stjæle for "ikke under 897.024 kroner", skriver Fyens Stiftstidende. 

Manden erkendte de forhold, han var anklaget for - og han blev efterfølgende idømt en delvist betinget dom på halvandet års fængsel. 

Det betyder, at de tre måneder, manden har afsonet under sin varetægtsfængsling, udgør de tre måneder, som var gjort ubetingede i dommen. Det sidste år og tre måneder er dertil gjort betingede. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093