23948sdkhjf

Auktionshus vil omsætte overskudsmateriel til likviditet

Med ny kampagne vil Campen Auktioner slå på tromme for at landets byggevirksomheder veksler overskydende materiel til frisk likviditet

Campen Auktioner har indstillet sigtekornet på byggebranchen. Auktionshuset, der er i fuld gang med at sælge ud efter konkursen hos XL Byg i Malling, lancerer således en målrettet kampagne rettet mod bygge- og entreprenørvirksomheder samt andre, der ønsker at forvandle overskydende materiel til kapital.

-Likviditet er kernen i enhver virksomheds drift. Vores mål er at hjælpe virksomheder med hurtigt at omsætte deres overskudsmateriel til likvide midler, siger Bjørn Søby Jakobsen, vicedirektør hos Campen Auktioner, i en pressemeddelelse.

-Med vores omfattende rækkevidde og effektive salgsplatform, sikrer vi, at vores kunders effekter når ud til hundrede tusinder af potentielle købere, lyder det videre.

Ifølge Campen Auktioner selv kan virksomheden blandt andet prale af landets største facebook-platform inden for auktionsbranchen med over 56.000 følgere og en månedlig rækkevidde på over en halv million, en stærk digital tilstedeværelse på tværs af sociale medier, et nyhedsbrev med over 33.379 abonnenter, og et website og auktionssite der tiltrækker cirka 200.000 unikke besøgende hver måned.

Siden 2011 har Campen Auktioner gennemført over 9.800 auktioner, og nu opfordrer auktionshuset altså virksomheder med overskydende varer og materiel til at tage kontakt og drøfte mulighederne for at omsætte overskudsmateriellet til kontanter.

- For virksomheder, der søger en hurtig og effektiv måde at øge deres likviditet på, er vores kampagne den perfekte løsning. Vi tager hånd om hele processen, fra vurdering til salg, så vores kunder kan fokusere på deres kerneforretning, siger Bjørn Søby Jakobsen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063