23948sdkhjf

Her åbner orangeri-ekspert sit tredje showroom

Der er langt fra Nordjylland til Kolding.

Det har indehaverne af glashuseksperten Vica Danmark konstateret, og derfor imødekommer de nu et ønske fra virksomhedens nordjyske kunder - et showroom i landsdelen helt mod nord. 

Vica Danmark

  • Vica blev stiftet i 2004 af Carsten Burles-Piihl og Anders Christiansen.
  • Virksomheden bygger orangerier, udestuer og pavilloner. 
  • I skrivende stund har virksomheden to showrooms i henholdsvis Køge og Kolding.
  • Det er også i Kolding, Vica Danmark har hovedkontor. 
  • I slutningen af marts åbner det tredje i Aalborg. 

Kilde: Vica Danmark

- Nordjyderne har altid være flittige til at besøge og bakke op om Vica og vores showroom i Kolding, og nu er tiden derfor kommet til at åbne et showroom i Aalborg. Det er en vigtig milepæl for os nu endelig at kunne slå dørene op til nye lokaler, udtaler afdelingschef i Vica Danmark, Thomas Kronberg. 

Det bliver i shoppingområdet City Syd i bydelen Skalborg i det sydvestlige Aalborg, at Vica Danmarks tredje showroom åbner senere på måneden. 

Helt præcist slår man dørene op lørdag 30. marts, og salgsrådgiver Jonas Staalhof ser ligeledes frem til åbningen af det tredje showroom i Vica Danmark-regi. 

- Vi knokler for fuld skrue med at få de sidste detaljer i showroomet på plads til åbningsdagen, og det bliver intet mindre end fantastisk at få vores orangerier vist frem i Nordjylland. Jeg glæder mig rigtigt meget til at åbne showroomet og byde nye glade kunder velkommen indenfor i påsken, udtaler han. 

Vica Danmark fejrer i øvrigt 20 års-jubilæum her i 2024. 

Vica Danmark A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 65,4 46,5 35,9
Resultat af primær drift 21,2 13,4 11,6
Resultat før skat 21,1 13,6 12,0
Årets resultat 16,4 10,6 9,4
Balancestatus 65,3 54,3 48,0
Egenkapital 27,5 21,1 19,0
Antal ansatte 60 53 40
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: showroom
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469