23948sdkhjf

Fynsk møbelvirksomhed får al strøm fra kontroversiel energikilde

En energiform, man ikke endnu har set på dansk jord, har vundet indpas hos en fynsk møbelvirksomhed, skriver Finans

Det er det familiejeede Hudevad Furniture, der har besluttet, at al strøm til møbelproduktionen i virksomhedens dagligdag skal komme fra atomkraft. Den atomkraft producerede energi kommer fra en svensk udbyder, som Hudevad Furniture har en samarbejdsaftale med

Firmaet kalder det selv den "bedste energiløsning på markedet", og valget har de trukket for at mindske deres generelle CO2-aftryk. 

- Det er vores bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne – eller i hvert fald at prøve at skabe et bedre miljø. Atomkraft er den reneste måde at producere energi på, og vi vil gerne gøre vores til at fjerne fordommen. Så vi er heller ikke blege for at fortælle vores kunder og leverandører om det, siger direktør Kaare Navntoft Thode Jørgensen til Finans. 

Han ser desuden gerne, at man i fremtiden kan etablere et atomkraftværk i Odense - "det ville kun være godt", konstaterer han.

Kaare Navntoft Thode Jørgensen erklærer desuden, at de som virksomhed "skal gøre alt det, vi kan, for at afhjælpe klimakrisen". 

Hudevad Furniture ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 4,7 5,3 4,6
Resultat af primær drift -0,5 0,6 -
Resultat før skat - - 0,0
Årets resultat -0,5 0,4 0,0
Balancestatus 7,4 9,7 7,1
Egenkapital 4,8 5,3 0,9
Antal ansatte 16 15 17
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: atomkraft energi møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.441