23948sdkhjf

Mikkels akustikpaneler gav genlyd i Løvens Hule

Det gav pote, da Mikkel Venge var i DR-programmet Løvens Hule for at pitche sin virksomhed, Venge, som står bag en række akustikpaneler med en bæredygtig tanke. 

Den idé købte investoren Anne Stampe ind på og købte 10 procent af Venge ApS for 150.000 kroner.

Akustikpanelerne er lavet af et filtmateriale, der består af 75 procent genanvendeligt plast. Mikkel Venge har tidligere designet højtalere til luksusbiler som Bentley og Lamborghini, men nu er det støjpanelerne i filt, som har grebet ham.

- Ambitionen er at tage noget som verden har alt for meget af – støj og plastikaffald – og transformere det til noget, verden ikke kan få nok af – ro og dansk design, siger Mikkel Venge om sin vision.

- Det handler om dedikation. Før arbejdede jeg under en overskrift, der hed “beautiful sound”. Nu kan man sige, at jeg stræber efter at lave “beautiful silence”.

Foruden Anne Stampe er der siden kommet tre yderligere partnere ind i virksomheden - nemlig Tobias Ejlskov, Magnus Ejlskov og Søren Emil Pipe. 

- Mikkel brænder virkelig for sin virksomhed, og det er tydeligt, at han har både vision og faglig ekspertise. Jeg er overbevist om, at hans produkter vil finde stor efterspørgsel på markedet, og jeg ser frem til at være en del af hans rejse, udtaler Anne Stampe.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063