23948sdkhjf

Carl Ras opkøber endnu en nordjysk virksomhed

Tidligere opkøbte Carl Ras værktøjsleverandøren Jydsk Værktøj. Nu spæder engrosvirksomheden til med endnu en tilføjelse af en nordjysk virksomhed

Nordjydsk Værktøjssalg er blevet opkøbt af Carl Ras. Det skriver engrosvirksomheden i en pressemeddelelse. Dermed supplerer Carl Ras til, efter man tilbage i 2022 købte aalborgensiske Jydsk Værktøj.

Den nyerhvervede virksomhed består af 10 ansatte og har hjemme i Frederikshavn.

- Vi ønsker at styrke vores position inden for industrisegmentet. Her mener vi, Nordjydsk Værktøjssalg er et godt supplement til vores nuværende forretningsområder til tømrer og snedkere, entreprenørsegmentet, låsesmede, døre og vinduesindustrien, udtaler direktør Gorm Rasmussen.

Nordjydsk Værktøjssalg A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 8,1 6,3 6,7
Resultat af primær drift 1,8 0,1 1,3
Resultat før skat 1,8 0,2 1,2
Årets resultat 1,4 0,1 0,9
Balancestatus 16,3 14,3 13,6
Egenkapital 4,0 2,6 2,8
Antal ansatte 10 10 9
Kilde: CVR

- Ved at bygge videre på de gode erfaringer, vi har fået gennem vores partnerskaber med 3Aktive og Jydsk Værktøj, skal vi samarbejde tæt om at sikre høj faglighed, høj varetilgængelighed, professionel service og rådgivning til kunderne, så vi sammen bliver den foretrukne leverandør i markedet.

Den hidtidige direktør i og indehaver af Nordjydsk Værktøjssalg, Lars Perl Kristensen, fortsætter nu i engrosvirksomheden som kørende sælger.

- Jeg har længe kigget efter den helt rigtige virksomhed til købet af Nordjydsk Værktøjssalg. Carl Ras lægger ligesom os vægt på at gå en ekstra mil for kunderne, og professionel service og rådgivning er i højsædet. Samtidig deler vi samme værdigrundlag og ambitioner, og vi har samme syn på virksomhedskultur og værdier, udtaler han.

Den daglige ledelse overtages af Kjeld Thomsen, som er direktør i Jydsk Værktøj. Nordjydsk Værktøjssalg fortsætter som en selvstændig enhed med samme navn, medarbejdere og beliggenhed i Frederikshavn, men bliver på sigt integreret under navnet Jydsk Værktøj.

Se nøgletal for:
Læs mere om: værktøj
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.938