23948sdkhjf

Større og mere konkurrencedygtig: To konkurrenter forener kræfterne

Der skal være mere fokus på klima i møbelproduktionen i en spritny forening af to tidligere modspillere i møbelbranchen

- En strategisk beslutning om at kombinere styrker og ekspertiser. 

Sådan forklarer Eske Munck, der er ny majoritetsejer af JkOffice og Kontorzonen, en nylig sammenlægning af de to virksomheder i kontormøbelbranchen. 

I fællesskab vil de to tidligere konkurrenter nu forene kræfterne og skabe "en større, stærkere og mere konkurrencedygtig spiller i møbelbranchen", skriver de i en pressemeddelelse. 

- En generel klimabevidst tilgang til møbelproduktion, recycling og salg er kernen hos både JkOffice og Kontorzonen, som vil gavne i en sammenlægning. Hermed kommer vi til at tilbyde et endnu bedre og bredere produktsortiment og services til vores kunder i begge virksomheder, over hele landet, udtaler Eske Munck. 

Han har i mange år haft ejerandele i begge virksomheder, men overtager altså i sammenlægningsprocessen majoriteten i både JkOffice og Kontorzonen. 

Klimabevidst agenda

Mens de tidligere ejere af JkOffice giver stafetten videre til Eske Munck, fortsætter Kontorzonens tidligere ejer, Thomas Eskelund, i en stilling som direktør i det sammenlagte JkOffice og Kontorzonen. 

- Vi ser frem til at bygge en endnu stærkere fremtid og sammen vil jkOffice og Kontorzonen fortsætte med at udfordre det traditionelle kontormøbelmarked med en klimabevidst agenda og et stort fokus på recirkulation af design- og kontormøbler til primært virksomheder og offentlige institutioner, udtaler Thomas Eskelund. 

Efter sammenlægningen vil JkOffice og Kontorzonen optræde med en butik i henholdsvis Aarhus og København. 

Den nye sammenlægning, som endnu ikke optræder med et nyt navn, tæller i alt cirka 40 medarbejdere. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: møbler
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.525