23948sdkhjf

Dansk møbelproducent anvender kun CO2-fri strøm fra atomkraft

Hudevad Furniture er overgået til strøm fra atomkraft af hensyn til miljø og vores fælles fremtid

Hudevad Furniture er en lille møbelproducent på Midtfyn. Deres ekspertise er formspændte møbler og møbelkomponenter, som virksomheden leverer til førende designbrands.

Til produktionen køber virksomheden strøm fra Kärnfull Energi. Kärnfull Energi er et svensk energiselskab, som leverer strøm fra atomkraft til danskere og danske virksomheder.

Kaare Thode Jørgensen er Hudevad Furnitures direktør, og han forklarer over for TV2 Fyn baggrunden for valget af svensk strøm baseret på atomkraft til den fynske møbelproduktion.

- Atomkraft er en ren energikilde, som ikke udleder CO2. Møbelbranchen skal tænke klima og miljø ind i produktionen, og det gælder alt lige fra den lim, vi bruger, til valg af træ og energikilder, siger direktør Kaare Thode Jørgensen til TV2 Fyn.

Et af de mennesker i Danmark, som ved mest om atomkraft, er leder af DTUs sektion for strålefysik Bent Lauritzen. Sidste år fortalte han om sikkerheden i forbindelse med atomkraft.

- Sikkerheden er meget høj, hvis du sammenligner med andre energi-teknologier. Selv hvis Tjernobyl ulykken bliver talt med, vil statistikken vise, at atomkraft målt på tab af menneskeliv er mere sikker end andre energiteknologier, sagde Bent Lauritzen til DTU Energi i efteråret 2022.

I øvrigt peger ejeren af Hudevad Furniture Kaare Thode Jørgensen på interessante udviklinger i såkaldte modulære atomkraftkilder, og præcis heri ser DTU-sektionslederen Bent Lauritzen også en fremtid.

- Her taler vi om et værk, der er 5-10 gange mindre, end dem vi kender i dag. Konstruktionen af moduler vil åbne for, at de enkelte dele af værket kan bygges på en fabrik og transporteres på landevej til det sted, hvor værket skal opføres, fortalte Bent Lauritzen dengang.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39