23948sdkhjf

Marie Krøyers møbeldesign vender hjem til Skagen

Maria Krøyer-designede møbler skal hjem til Skagens Museum

Fra ung alder havde Maria Krøyer (1867-1940) egne kunstneriske ambitioner. Hun gik på malerskole i København, og det var også på et kunstnerisk uddannelsesophold i Paris, at hun mødte P.S. Krøyer. De giftede sig hurtigt, og så holdt Marie Krøyer op med at male.

Det fik imidlertid ikke hendes skabertrang til at forsvinde. Maria Krøyer kastede sig over indretningen af hendes og P.S. Krøyers fælles hjem i Skagen. Til det designede hun en række møbler, og de har indtil nu tilhørt Nationalmuseet, men nu skal de tilbage til deres hjemegn.

- Vi er utrolig glade for nu at kunne overdrage disse unikke Marie Krøyer-designede møbler til Skagens Kunstmuseer, fortæller Nationalmuseets samlingschef Bobo Magid i en pressemeddelelse fra museet selv.

- Lige siden erhvervelsen har det været hensigten, at møblerne skulle være en del af museumssamlingen i Skagen, da Skagens Kunstmuseer varetager et nationalt ansvar for indsamling af kunst, genstande og viden om Skagensmalernes virke og historie, uddyber hun.

- Netop dette møblement er et af hendes væsentligste bidrag til periodens møbeldesign og viser, at hun havde et stort talent for møbeldesign Mette Bøgh Jensen, Kunstmuseet i Skagen om Marie Krøyers møbler

Møblerne blev købt på auktion af Ny Carlsbergfondet i 1984, og umiddelbart derefter blev møblerne overdraget til Nationalmuseet. Det har hele tiden været tanken, at møblerne skulle ende på Skagens Kunstmuseum, og det tidspunkt er oprindet nu.

Det er de relativt begejstrede for i Skagen.

- Det betyder rigtig meget for Skagens Kunstmuseer at kunne føje et af Marie Krøyers absolutte hovedværker til samlingen, siger museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer Mette Bøgh Jensen i pressemeddelelsen fra Nationalmuseet.

- Netop dette møblement er et af hendes væsentligste bidrag til periodens møbeldesign og viser, at hun havde et stort talent for møbeldesign, fortæller museumsinspektøren yderligere.

Der er i alt tale fem møbler. En sofa og et sofabord, to stole og en taburet. Nationalmuseet påpeger i øvrigt, at møblerne i deres enkle udtryk står i skarp kontrast til den samtidige klunketid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079