23948sdkhjf

EPD-certificering: En gamechanger for vestjyske akustikplader

I-Wood Denmark anvender genbrugsplast fra verdenshavene, og nu er virksomheden også blevet FCR- og EPD-certificeret

En konkurrence mellem producenter af træprodukter udkæmpes med hidtil uset intensitet. Alle konkurrerer om den skarpeste bæredygtighedsprofil, og den konkurrence kommer stort set alle til gode. Nuværende og kommende generation og miljøet på kort og lang sigt.

Vestjyske I-Wood Denmark har for længst kastet deres lod ind i kampen. På bagsiden af deres akustikpaneler sidder for eksempel filt, som er lavet af den plast, som ellers skvulper rundt i verdenshavene til skade for havdyr og -planter.

Nu har virksomheden hævet barren yderligere. I-Wood Denmark er blevet både FSC- og EPD-certificeret. En FSC-certificering betyder, at en virksomhed kun anvender træ, som produceres på en bæredygtig måde, og som tager hensyn til arbejdsforholdene, hvorunder træet bliver produceret. 

Denne certificering er særlig vigtig, da de data, man kan dokumentere med en EPD, spiller en stor rolle for de ingeniører, som analyserer og beregner bæredygtigheden i store projekter. Mikkel Galsgaard, CTO og partner i I-Wood Denmark

Men I-Wood er nu også EPD-certificeret, og det er en noget mere eksklusiv gruppe at være med i, omend EPD'en vinder stadigt større udbredelse i træbranchen. EPD står for Environmental Product Declaration, og deklarationen er for miljøet, hvad en gammeldags fødevaredeklaration er for menneskers sundhed.

EPD'er og Teknologisk Institut

  • EPD Danmark er en ordning, der administreres af Teknologisk Institut. 
  • EPD Danmark er en programoperatør, hvis rolle det er at udgive 3. partsverificerede EPD’er baseret på internationale standarder. 
  • EPD står for Environmental Product Declaration eller på dansk miljøvaredeklarationer, og de dokumenterer et produkts miljøeffekter gennem hele livscyklusen baseret på et forudgående livcyklusvurdering.

- Med EPD-certificeringen kan vi præcist dokumentere vores produkters CO2-udslip og miljøpåvirkning, hvilket er afgørende i den moderne byggebranche, forklarer Mikkel Galsgaard, som er I-Wood Denmarks CTO og i øvrigt partner i virksomheden.

- Denne certificering er særlig vigtig, da de data, man kan dokumentere med en EPD, spiller en stor rolle for de ingeniører, som analyserer og beregner bæredygtigheden i store projekter. For eksempel går der rigtig meget CO2 til beton og cement, og så skal der måske nogle trævarer ind, som kan vippe regnskabet i den anden retning. Det er et kæmpestort regnestykke, som man bliver en del af, uddyber den tekniske chef for I-Wood Denmark.

Det er EPD Danmark, som sikrer, at en virksomheds produktion og produkter deklareres miljø- og bæredygtighedsmæssigt korrekt, og bag EPD Danmark står videnstunge Teknologisk Institut.

I-Wood Denmark ApS
Regnskabsår 2021/22 2020/21 201920
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 7,5 6,5 2,9
Resultat af primær drift 1,2 2,0 0,2
Resultat før skat 1,1 1,8 0,1
Årets resultat 0,8 1,4 0,1
Balancestatus 12,3 7,8 3,6
Egenkapital 2,8 2,0 0,6
Antal ansatte 15 9 6
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125