23948sdkhjf

Her er den nye direktør for Junckers

Thomas Bendixen hedder manden, som skal stå i spidsen for Europas største producent af trægulve i massivt træ

Thomas Bendixen tiltræder som administrerende direktør for Junckers A/S per 1. januar 2024. Thomas Bendixen kommer fra en stilling som direktør for tyske ACO Group, som er en af verdens førende virksomheder inden for teknologi til behandling af overfladevand. ACO Group ejer i øvrigt det danske firma Plastmo.

- Junckers er en virksomhed med en fantastisk historie. Der har været svære perioder, men siden Jysk-Fynsk Kapital A/S er blevet ejere, er Junckers begyndt at skrive en ny historie, og jeg glæder mig til at være en del af den, siger Thomas Bendixen til Wood Supply.

Jysk Fynsk Kapital A/S er en privat kapitalfond, som ud over Junckers står bag virksomheder som KE Fibertec A/S og BB Fiberbeton A/S.

F. JUNCKERS INDUSTRIER A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 401,1 356,8 399,2
Bruttofortjeneste 95,8 63,1 74,8
Resultat af primær drift 18,3 -5,0 1,2
Resultat før skat 19,1 -4,6 1,5
Årets resultat 21,8 5,6 6,0
Balancestatus 327,6 322,2 360,5
Egenkapital 190,9 185,9 221,7
Antal ansatte 264 283 298
Kilde: CVR

Thomas Bendixen har en lang erhvervskarriere bag sig før ACO Group og nu Junckers. I baglæns rækkefølge har han været CCO for Flügger og før det direktør for europæiske og mellemøstlige aktiviteter hos sydtyske Fischer. Fischer er kendt for deres fastgørelsesprodukter. Nævnes bør det også, at Thomas Bendixen har været CCO for LOXAM, som udlejer material, maskiner og værktøj.

Per Kristensen, bestyrelsesformand for Junckers A/S, udtrykker tilfredshed med, at virksomheden får Thomas Bendixen som ny topchef.

- Vi får en administrerende direktør med lang og bred erfaring i byggematerialeindustrien, og vi er overbeviste om, at han er den rette til at fortsætte implementeringen af den strategi, vi har arbejdet på siden 2020, siger Per Kristensen om Thomas Bendixen.

Nuværende direktør for F. Junckers Industrier A/S Lars Gjødsbøl har opsagt sin stilling og fratræder den 31. december 2023. Lars Gjødsbøl skal i fremtiden være adm. direktør for Micro Matic i Odense.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078