23948sdkhjf

Navnenyt: 25-års jubilæum, ny ledelse og nyindrettet butik

I Vejle takker den tidligere indehaver af den lokale Svane Køkkenet-butik af, og man siger goddag til en butiksbestyrer i helt nyindrettede lokaler

I 25 år har Jan Christensen stået i spidsen for Svane Køkkenet i Vejle, men nu giver han stafetten videre til Peder Vejsnæs, som bliver ny butikschef. Det er blevet fejret ved en stor reception, hvor man samtidig præsenterede nyindrettede lokaler i Vejle. 

Den nye butikschef Peder Vejsnæs glæder til de nye udfordringer som butikschef, og han har allerede markedet for køkkenløsninger til byggeprojekter i kikkerten.

- Jeg er selvfølgelig glad og stolt over, at få lov til at stå i spidsen for Svane Køkkenet Vejle. Der er et stort potentiale i både butikken og i området, hvor der lige nu er stor efterspørgsel på leverandører, der kan levere totalløsninger til alle byggeprojekter uanset størrelse, lyder det fra Peder Vejsnæs i en pressemeddelelse.

Samtidig har man ændret indretningen af Svane Køkkenets lokaler i Vejle, og Svane Køkkenet kalder det selv for et nyt designunivers. 

"Designuniverset er optimeret og rettet mod de moderne forbrugere, der får mulighed for at se og udforske deres kommende drømmekøkken," skriver Svane Køkkenet. 

Carsten Krag Eriksen overtog butikken i Vejle i 2021, og Carsten Krag Eriksen er i forvejen indehaver af Svane Køkkenet i Lyngby, Odense og Kolding. Han er i øvrigt tilfreds med, at han har fået Peder Vejsnæs som ny butiksbestyrer.

- Det har været vigtigt for mig at finde en leder, der bakker op om vores kultur og værdier i Svane Køkkenet. Peder har fra første samtale vist, at han køber ind i det fællesskab, hvor vi løfter i flok, og hvor vi hver dag gør en dyd ud af at blive bedre og gøre hinanden bedre, siger Carsten Krag Eriksen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094