BoConcept holder fast i milliarden
I et vanskeligt marked har den danske møbelkoncern formået at fastholde niveauet i omsætningen. Til gengæld er indtjeningen gået tilbage.
- Specielt i Europa, hvor gældskrisen i Sydeuropa spredte uro og bremsede efterspørgslen efter langvarige forbrugsgoder. Alligevel formåede vi på et nedadgående marked at styrke BoConcepts markedsposition og fastholde koncernomsætningen, fordi vi lagde alle kræfter i at optimere afsætningsbetingelserne, udvide franchisekæden og sikre profitabiliteten, udtaler CEO Torben Paulin.

Øget omsætning og bedre resultat i 2013/14
I regnskabsåret 2013/14 forventer BoConcept en nettotilgang på 10 butikker og en vækst i omsætningen på cirka 4 procent. Det forventes, at de kinesiske butikker, som blev overtaget 1. maj 2013, vil bidrage til omsætningen med 40 mio. kr.
Overskudgraden forventes at stige fra 1,9 til 2,5-3,0 procent som følge af tilpasninger, der reducerer kapacitetsomkostningerne med 20 mio. kr. på helårsbasis.
- Når vi kigger fremad, er udsigterne slørede, og vi forventer ingen hjælp fra bedre markedsvilkår i forhold til at styrke indtjeningen det kommende år. På et sådant marked er det centralt, at vi fastholder vores fokuserede strategi og investerer yderligere i tiltag, der styrker vores globale koncept og brand. Derfor vil vi allokere flere ressourcer til kollektionslancering og markedsføring samt igangsætte endnu flere markedsrettede initiativer, siger Torben Paulin.