23948sdkhjf

Ejer 2 x Sjællands areal i skov: Udsteder obligationer for 5,2 milliarder

Store Enso er en af Europas største skovejere. Koncernen er svensk/finsk, og koncernen ejer skov på et areal, der svarer til to gange Sjælland.

Når man skal finansiere driften af så meget skov, så går man ikke i banken og beder om en kassekredit. Ligesom stater og internationale virksomheder udsteder Stora Enzo obligationer. Og det har den svensk/finske skovgigant gjort succesfuldt for 5,2 mia. svenske kr.

Det fremgår af en børsmeddelelse offentliggjort på Nasdaq. Obligationerne er udstedt under Stora Ensos ”grønne og vedvarende finansieringsramme”. Når man køber obligationer herfra, lover Stora Enso, at virksomheden bestræber sig på bæredygtighed i de skove, som obligationer finansierer.

Stora Enso har 22.000 medarbejdere og havde i 2022 en omsætning på over 70 mia. kr. Virksomheden er selvfølgelig stor i produktion af træ. Men også store produktgrupper, som har deres rødder i træ, er et centralt forretningsområde.

Når man således pakker ind i et papir- eller papbaseret produkt, er der gode chancer for, at Stora Enso dukker op et eller flere steder i emballagens værdikæde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094