23948sdkhjf

Mater-overskud for andet år i træk

Det københavnske møbelfirma sluttede 2012 med et plus på 0,8 mio. kr. på bundlinjen.
Med afsæt i de tre principper; design, craftsmanship og ethics, har Maters møbler vakt international opsigt, og de seneste år ser den danske virksomhed ud til at have fundet formlen på, hvordan implementerer man etik og bæredygtighed uden at tage toppen af produktivitet og profit.

Det nyligt offentliggjorte 2012-regnskab viser således overskud for andet år i træk, og det er øget omsætning og højere dækningsgrader, der er årsag til de sidste års fremgang, oplyser Mater i sit årsregnskab.

Sammenlignet med 2012 er bruttofortjenesten øget fra 0,8 til 1,05 mio. kr., men bl.a. som følge af øgede personaleomkostninger er resultatet efter skat faldet en smule - fra 1,23 til 0,8 mio. kr. Ved regnskabsårets slutning rådede selskabet over en egenkapital på 1,23 mio. kr.

- Årets resultat er påvirket positivt af en øget omsætning samt højere dækningsgrader på selskabets produkter. Herudover er selskabets kapitalgrundlag styrket i årets løb ved kapitalindskud samt eftergivelse af gæld til selskabets hovedaktionær, skriver Mater i årsregnskabet.

Mater deltog tidligere på året som udstiller under Stockholm-messen som led i bestræbelserne på at opbygge et forhandlernetværk i udlandet. Her kunne sales manager Sara Agersborg fortælle, at Mater har valgt en ny strategi, hvor virksomheden selv varetager dialogen med potentielle forhandlere frem for at gå via agenter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094