23948sdkhjf

Bygger sit højeste træhus: Slår egen rekord i 20 etagers højde

Taasinge Elementer tager præfabrikeret træbyggeri til nye højder i Aarhus

Aarhus skyder gevaldigt i vejret i disse år som led i kommunens strategi om byfortætning. Og Taasinge Elementer, der gør sig i præfabrikerede tag- og facadeelementer i træ, spiller en vigtig rolle flere steder.

På Katrinebjerg i det nordlige Aarhus er det 18 etager, nyopførte Basecamp Student Aarhus det hidtil højeste byggeri på firmaets referenceliste. 

Rekorden står dog allerede for fald. 

Montagen af præfabrikerede facader til det 20 etager høje kontorbyggeri Træ i Sydhavnskvarteret således er godt undervejs.

- Med de nye projekter i Aarhus viser vi, at det sagtens kan lade sig gøre at erstatte stål og beton med træ – også i et højhusbyggeri. Så kære bygherrer og entreprenører: Det handler bare om at komme i gang – vi i træbranchen er mere end klar til at løse opgaven sammen med jer, siger Allan Nykær Rosenhøj, salgschef hos Taasinge Elementer, i en pressemeddelelse.

Samlet leverer Taasinge Elementer 11.000 kvm træbaserede elementer til de to projekter.

400 elementvarianter

Alene ordren til kontorhuset ”Træ” består af intet mindre end 400 elementvarianter, hvoraf mange er forstærket, så de kan bære den særlige solafskærmning, som arkitekterne har designet af udtjente vindmøllevinger.

At byggeriet samtidig bygges med både rette og krumme facader, bidrager blot yderligere til opgavens kompleksitet.

På Basecamp Student Aarhus har Taasinge Elementer som noget nyt leveret helt færdige facadeelementer med ydre beklædning i aluminium. Dermed har entreprenøren kunne undgå en tidskrævende proces med efterfølgende montering af facadeplader i højden hele vejen rundt om bygningen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.533