23948sdkhjf

Ny sydjysk trælastdirektør hos Davidsen

Piratheepan Sivanyanam er manden, som skal lede den sønderjyske håndværkertømmerhandel i Grindsted

41-årige Piratheepan Sivanyanam skal være ny direktør for Davidsens Tømmerhandel i Grindsted. En sådan opgave kender han, for han er i forvejen direktør i Davidsens Haderslev-afdeling. At varetage ledelsen af Haderslev-afdelingen er i øvrigt en opgave Sivanyanam beholder, og således er han reelt dobbeltdirektør i det sønderjyske.

Piratheepan Sivanyanam er imidlertid ikke bekymret over den dobbelte direktørforpligtelse.

- Jeg har et godt hold af mellemledere både i Haderslev og Grindsted, som har været hos Davidsen i mange år. Det betyder også, at de er fortrolige med den kultur, den ånd og de værdier, som kendetegner Davidsens Tømmerhandel, siger Piratheepan Sivanyanam til Wood Supply.

- Jeg har glædet mig til at starte op i Grindsted, hvor vi sammen med vores dygtige kollegaer skal gøre det endnu lettere at handle byggematerialer.

I starten af året slog Davidsens Tømmerhandel i Grindsted dørene op til en udvidet trælast med to haller. Det er Davidsens Tømmerhandels sigte, at færre kunder i fremtiden vil køre forgæves.

- Vi er i fuld gang med at tilføje knap tusind varenumre, som tager udgangspunkt i, hvad lokale håndværkere og entreprenører efterspørger. Desuden forbedrer vi vores drive-in markant, så kunder hurtigt kan komme videre i deres travle hverdag, siger Piratheenpan Sivanyanam.

I øvrigt er Davidsens Tømmerhandel begyndt at afholde håndværkermesser i Grindsted. Første messe blev afholdt i år, og det skal være en fast tilbagevendende begivenhed i den sønderjyske by.

- Messen tydeliggør, hvor vigtigt det lokale tilhørsforhold er. Derfor har vi også besluttet, at håndværkermessen skal være en årlig begivenhed, afslutter Piratheepan Sivanyanam.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094