23948sdkhjf

Pressalit lukker fabrik i Thailand

Det er ikke lykkedes at opnå den forventede afsætning på fabrikken, der åbnede i 2010.
I 2009 offentliggjorde Pressalit planerne om at etablere en ny fabrik i Thailand.

Fabrikken var tiltænkt rollen som Pressalits brohoved til Asien og skulle primært forsyne Pressalits største kunde, Villeroy & Boch, med toiletsæder til de asiatiske markeder.

- Det er nødvendigt for os at være til stede i Asien, så vi ikke skal have omkostninger ved at fragte vores produkter fra Europa til Fjernøsten. Derfor må vi etablere os lokalt, sagde ordførende direktør Dan Boyter ved den lejlighed.

Fabrikken har imidlertid ikke opnået den forventede afsætning, og derfor har Pressalit-ledelsen nu besluttet at lukke den. Det oplyser Dan Boyter til dagbladet Børsen. Han understreger dog også, at Pressalit ikke har lidt betydelige tab på sit asiatiske engagement:

- Det er ret begrænset, for det er ikke en stor investering. Bygningerne er fx leasede, siger Dan Boyter til Børsen, og tilføjer, at der ikke er planer om fabrikker andre steder i udlandet. I stedet fortsætter Pressalit sin nuværende outsourcing-strategi, hvor man blandt andet samarbejder med underleverandører i Kina.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109