23948sdkhjf

Navnenyt: Møbelvirksomhed opruster på salget

Det danske møbelbrand New Works har pr. 1. september oprustet på salgssiden, hvor Kenneth Petersen er tiltrådt som ny CSO.

I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at Kenneth Petersen i mange år har været en tæt samarbejdspartner for New Works, blandt andet igennem hans tid hos københavnske Punktum, der senere blev opkøbt af Holmris B8, og hos Moodings, hvor Kenneth Petersen havde rolle af CCO.

– Vi glæder os meget til at få hans brede viden om både retail og kontraktmarkedet sat i spil hos os. Han kommer med et andet sæt briller, end vi har, og det, er vi slet ikke i tvivl om, bliver en styrke for hele vores salgsteam og organisationen generelt, fortæller Nikolaj Meier, adm. direktør og medstifter af New Works.

Kenneth Petersen har over 20 års erfaring fra møbelbranchen, og blandt andet var han i 10 år ansvarlig for eksport for det tyske møbelbrand Kusch+Co i London. Efter et kort besøg i modeindustrien vender han nu tilbage til branchen.

– Jeg glæder mig til at blive en del af et brand, som jeg har fået lov til at følge helt fra sin spæde start, og som nu er godt i gang med et internationalt gennembrud. Det potentiale, der ligger i det eksisterende produktprogram og muligheder i forhold til kontraktmarkedet er utrolig stort, og det glæder jeg mig til, sammen med et dygtigt team, at få indfriet, fortæller Kenneth Petersen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095