23948sdkhjf

Branchedirektør ser håbefuldt på opkøb af landets tredjestørste trælastkæde

Tidligere på dagen blev det meldt ud af den familieejede trælast fremover bliver indlemmet i det kæmpestore, finske Kesko-koncern. Ifølge adm. direktør i Danske Byggecentre er det en naturlig fortsættelse af den konsolidering i markedet, der også går udover landets grænser  

Siden 1940’erne har familien Davidsen drevet tømmerhandel, men fremover kommer en af landets største forhandlere af byggematerialer på udenlandske hænder.

Det er finske Kesko, der er blevet enige med Davidsen-familien om at overtage 90 af pct. af den landsdækkende trælastkæde, der har 23 afdelinger landet over. Kesko-koncernen tæller i forvejen 1.800 forretninger i Finland, Sverige, Norge, Estland, Letland, Litauen og Polen. 

På tværs af disse gør man sig inden for dagligvarehandel, handel med biler, byggematerialer og teknisk handel. Koncernen havde sidste år en omsætning i omegnen af 80 milliarder kr.

Kesko har en landespecifik strategi, hvilket betyder, at beslutninger er baseret på lokal indsigt og lokale kundebehov. Vores mål er at udvide forretningen i Danmark på lang sigt - både organisk og med yderligere opkøb Jorma Rauhala, direktør for Keskos division for byggeri og teknisk handel.

Godkendes købet af Konkurrencestyrelsen vil Kesko med overtagelsen af Davidsen dermed også træde mærkbart ind på også det danske marked.

- Kesko har en landespecifik strategi, hvilket betyder, at beslutninger er baseret på lokal indsigt og lokale kundebehov. Vores mål er at udvide forretningen i Danmark på lang sigt - både organisk og med yderligere opkøb, lyder det i en pressemeddelelse fra Jorma Rauhala, direktør for Keskos division for byggeri og teknisk handel.

Ifm. offentliggørelsen af købet er det også meldt ud, at familien Davidsen fortsat bliver som en minoritetsejer med 10 pct. og bibeholder en plads i bestyrelsen. Kæden vil også fortsat drives videre under samme navn og ledelse med den nuværende direktør, Henrik Clausen, der har bestredet posten de seneste fem år.

Små 80 år på familiens hænder

Davidsen Tømmerhandel blev stiftet i 1944 af Christian Davidsen i Sommersted.

I 1963 åbnede Povl Davidsen afdelingen i Vojens, hvor kæden indtil 2021 havde hovedkontor. Seks år senere overtog han ejerskabet, og i de følgende år voksede kæden gennem opkøb og nyetableringer til at blive en af landsdelens største aktører.

Med 2019-opkøbet af Optimera blev den sønderjyske kæde landsdækkende og fik 23 afdelinger mod tidligere 13. Med overtagelsen øgede Davidsen ikke mindst indsatsen i det sjællandske og omkring hovedstaden, men fik også adgang til grønlandske byggekunder med overtagelsen af Optimeras forretning i Nuuk.

Siden regnskabsåret 2017/18 er omsætningen i Davidsen mere end fordoblet. I 2022 rundede selskabet endnu en milliardmilepæl, da omsætningen passerede de 4,16 mia. kr., mens der i år forventes en nedgang på både top- og bundlinje.

Davidsen Tømmerhandel har indtil Keskos overtagelse af majoriteten været 100 pct. på familiens hænder.

Fortsætter en klar tendens

I Danske Byggecentre er dagens nyhed naturligvis også en, som adm. direktør Palle Thomsen har fulgt med interesse, selvom den ikke som sådan kom bag på ham. 

Opkøbet af Davidsen Tømmerhandel er, som han ser det, en naturlig fortsættelse af en tendens, der eskalerede i branchen efter finanskrisen i 2007-2008.

- Lige siden har vi set en konsolidering af branchen, der også allerede er gået udover landets grænser i regionale konsolideringer. Det er generelt den vej, de store kæder er gået. Enten med f.eks. kapitalfonde, som vi har set i Stark og Silvan, eller andre aktører som i det her tilfælde.

det giver os et håb om, at man har gjort det, fordi man ønsker at holde tingene i Danmark og udvikle forretningen her Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre

Davidsens Tømmerhandel har indtil nu været en af de få danskejede aktører blandt byggekæderne tilbage. Ifølge Palle Thomsen var det naturligt nok, at hvis nogle skulle være store nok til at opsluge dem, kunne det blive en udenlandsk aktør. 

Selvom hans kendskab til Kesko ikke er indgående, noterer han sig, at det er en brancheaktør, der træder ind på det danske marked.

- Det er jo selvfølgelig vidt forskellige markeder, det danske og det finske, men det kan få en indflydelse på den tilgang, man har til at drive forretningen. Og det giver os et håb om, at man har gjort det, fordi man ønsker at holde tingene i Danmark og udvikle forretningen her, lyder det fra Palle Thomsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063