23948sdkhjf

Rekordordre klæder ikonisk Aarhusbygning på til vinteren

Udskiftning af 140 koblede vinduer er prikken over i’et i en omfattende renovering og revitalisering af Regina-bygningen i Aarhus, som nogle lokale husker for en kinesisk restaurant, mens de fleste husker arkaden, og endnu flere i dag køber blomster for enden af bygningen.

På grund af Regina-bygningens bevaringsværdige status var det vigtigt, at de nye vinduer opretholdt ejendommens originale udtryk. Derfor faldt valget på producenten Frovin, som har stor ekspertise i at producere koblede vinduer på virksomhedens danske fabrik - og leverancen er vinduesproducentens hidtil største af sin art i Aarhus.

- Vores produktion i Nykøbing Mors har været travlt beskæftiget med at producere de 140 koblede vinduer, som skal leveres til Regina-bygningen i Aarhus. Der er tale om en bevaringsværdig og ikonisk bygning i Aarhus, og derfor er vi selvsagt stolte over at være valgt som leverandør til sådan et spektakulært projekt, som matcher vores kompetencer meget præcist, siger Jan Saabye, key account manager hos Frovin Vinduer og Døre, i en pressemeddelelse.

Sammen med bygherre fandt man frem til en løsning med tofarvede koblede vinduer med trærammer, hvor den udvendige ramme er hvidmalet og den indvendige karm har en anden farve - helt i tråd med de oprindelige vinduer. Ind mod gården monterer vi også de koblede vinduer, så bygningen får et meget smukt helhedsindtryk.

Selvom meget synes at være ved det gamle, er der dog også sket opgraderinger, der ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje, men som sørger for, at boligerne i ejendommen kan leve op til nutidens krav om lydniveau og varmetab.

- Det var vigtigt for bygherre, at de nye vinduer havde en lyddæmpende effekt, da Regina-bygningen ligger i et travlt vejkryds med kørende trafik og handlende midt i Aarhus, forklarer Jan Saabye.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156