23948sdkhjf

Navnenyt: Pladegrossist henter ny salgsrådgiver

De stigende krav til bæredygtighed og dokumentation i byggeriet får nu pladegrossisten NPI til at opruste. Den 1. juni tiltræder Joakim Audouin Ravnsbo således i en nyoprettet stilling som teknisk salgsrådgiver hos virksomheden i Løsning.

Joakim Audouin Ravnsbo er uddannet bygningskonstruktør i Aarhus og har gennem en årrække arbejdet som bygherrerådgiver og projekterende bygningskonstruktør, blandt andet hos ejendomsselskabet Olav de Linde i Aarhus, hvor hans ansvarsområde var projektering, byggeansøgning og ombygning af den 10.000 kvm store Postcentral.

Senest har han været ansat hos Arkitekterne Johansen & Rasmussen i Aarhus, hvor han blandt andet beskæftigede sig med energiberegninger, myndighedsbehandling og tilsyn.

Også hos NPI kommer Joakim Audouin Ravnsbos stilling til at bestå af flere elementer. En af opgaverne bliver at agere tovholder på den grønne omstillingsproces, virksomheden er i gang med, der har fokus på at gøre NPI klar til de fremtidige krav og behov i byggeriet

"I forbindelse med NPI’s satsning på biobaserede isoleringsmaterialer og via vores tætte bånd til firmaet STEICO,som producerer træfiberisolering i både formstykker samt til indblæsning, har vi fundet det vigtigt at kunne hjælpe vores tømmerhandler-kunder og deres kunder med den fornødne tekniske viden,” skriver pladegrossisten.

Derfor ser man frem til at trække på Joakim Audouin Ravnsbos viden på området, og det nye ansigt hos NPI forventes således at blive velkendt ansigt hos både tømrerhandlerne og deres kunder.

Joakim Audouin Ravnsbo er 38 år og bosiddende i Hørning med sin kone og deres børn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063