23948sdkhjf

Læderproducent lancerer hud fra glade nordjyske køer

Gennem et nyt samarbejde har Lystrup-baserede Sørensen Læder udvidet sortimentet med en kollektion certificeret af Dyrenes Beskyttelse.

I en pressemeddelelse meddeler den Lystrup-baserede læderleverandør, at virksomhedens nye Vita-kollektion er udviklet i samarbejde med Himmerlandskød, der er blandt landets store oksekødproducenter, og som er garant for kvæg født og opvokset hos danske landmænd.

For Vita-kollektionen gør det sig desuden gældende, at alle huder kommer fra nordjyske landmænd, der er tilknyttet Himmerlandskøds koncept Nordjysk Naturkød, og dermed opfylder en række strenge krav til, hvordan dyr skal behandles i landbruget. Landmændene er dermed godkendt til at producere under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, hvorfor Sørensen Læder kan sætte samme velfærdsstempel på den nye kollektion – ifølge virksomheden selv som den første læderproducent nogensinde.

Færre end 50 landmænd er tilknyttet Nordjysk Naturkød-konceptet, og den nye typer læder er således tilgængelig i begrænset omfang. Kollektionen består af anilinlæder, der ved hjælp af et lasergraveret nummer kan spores helt tilbage til den enkelte ko, ligesom sporingen afslører, hvilke naturområder den har afgræsset gennem sit liv.

Landmændene, der er tilknyttet Nordjysk Naturkød, modtager et årligt kontrolbesøg, der sikrer, de fortsat lever op til kravene. De krav indebærer blandt andet, at dyrene i minimum fem og en halv måned skal have adgang til det fri, hvorfor køerne altså tilbringer sommeren med at afgræsse naturområder, mens de om vinteren skal kunne bevæge sig frit og ligge ned, når de opholder sig inde i stalden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094