23948sdkhjf

Dansk Håndværk: Flere vil overtage konkursramte byggefirmaer

Mange spørger ind til virksomhedsoverdrager, og hvordan man undgår at hænge på økonomiske forpligtelser fra nødlidende virksomhed

Byggeriet rammes af stadig flere konkurser og store tab af job, og det kan mærkes i Dansk Håndværk. Sådan  lyder det fra arbejdsgiverorganisationen, hvis medlemmerne i langt højere grad end sidste år får rådgivning om, hvordan en overtagelse af en nødlidende virksomhed bør ske.

– Vi vil naturligvis helst have, at alle virksomheder overlever, men når det nu ikke kan lade sig gøre, så er en overtagelse fra en kollega absolut en god mulighed, hvis det sker på en fornuftig måde, forklarer Susanne Oldenburg, der er chefjurist i Dansk Håndværk, i en pressemeddelelse om tendensen.

– Køberen kan udvide sin forretning og sit kundegrundlag samtidigt med, at job og den del af den nødlidende forretning, der er sund, bliver ført videre. Og der er faktisk stor interesse for at gøre det.

Økonomiske forpligtigelser

Siden årsskiftet har organisationen oplevet en markant stigning i henvendelser i forbindelse med sammenlægninger, opkøb og konkurser. Først og fremmest i forhold til virksomhedsoverdragelsesloven og om, hvordan køberne sikrer sig, at de ikke bliver bundet op på de økonomiske forpligtelser, den nødlidende virksomhed står med.

– Det er et godt tegn, at ejerne i de sunde virksomheder har mod på at udvide på den måde. Der er ingen grund til, at alt går tabt, når en mindre virksomhed er kommet i klemme. Nogle gange er det ganske uforskyldt, og så kan både kundegrundlag og en del af arbejdspladserne reddes, forklarer Susanne Oldenburg.

– Men man skal kende betingelserne, hvis man ikke vil havne med en økonomisk overraskelse. Overtager man eksempelvis også medarbejdere, vil de ofte få alle deres rettigheder med over i den nye virksomhed, tilføjer hun.

Om det er tilfældet afgøres blandt andet af, hvor hurtigt medarbejderne begynder i det nye selskab og om igangværende opgaver, ordrebeholdning, lokaler, biler, arbejdstøj, værktøj og så videre følger med.

Sker det, kan der opstå så mange lighedspunkter mellem de to virksomheder, at medarbejdere ikke alene får anciennitet, løn og pension med sig til det nye selskab, men også SH-opsparing og tilhørende feriepenge. Er der tilgodehavender af den type, kan medarbejderen så rette det krav mod køberen af virksomheden, som dermed får sig en kedelig overraskelse.

Se nøgletal for:
Læs mere om: konkurser
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469