Et dansk møbelsnedkeri tager selv hånd om at uddanne sine medarbejdere
Brødrene Andersen Møbelsnedkeri, der er kendt for sine kollektioner af arkitekttegnede kvalitetsmøbler forarbejdet i primært lyse træsorter, har gjort et stort arbejde for at skaffe lærlinge.
Brødrene Andersen Møbelsnedkeri, der er kendt for sine kollektioner af arkitekttegnede kvalitetsmøbler forarbejdet i primært lyse træsorter, har gjort et stort arbejde for at skaffe lærlinge.
Brødrene Andersen Møbelsnedkeri, der har 52 medarbejdere, havde tidligere løbende 3–4 maskinsnedker-/møbelsnedkerlærlinge i gang.
Men siden man for 5–6 år siden begyndte at mærke en mangel på arbejdskraft, har man satset endnu mere på selv at uddanne virksomhedens kommende medarbejdere. Man har siden løbende haft uddannelsesaftale med ca. 12 lærlinge – de seneste år med hovedvægten på maskinsnedkere.
Den enkelte virksomhed må tage sin del af ansvaret
Knud Andersen siger om baggrunden for virksomhedens holdning til lærlinge:
- Ja – vi mangler elever inden for branchen. Og det må vi alle gøre en ihærdig indsats for at få ændret på. Det er ikke nok blot at konstatere, at det forholder sig sådan. Det kommer eleverne i hvert fald ikke af. Vi skal ud af busken og måske overveje at tage nye metoder i brug. Ellers saver vi billedligt talt den gren over, som vi ikke blot sidder på men også lever af, siger Knud Andersen og fortsætter;
– Jeg vil på ingen måde påstå, at der er nogle lette løsninger på, hvordan vi får fat i de unge. Det er ikke noget, vi kommer sovende til. Som virksomhed, er det ikke nok at sige, at man er interesseret i den unge, hvis de selv kommer og banker på døren.
- Vi er nødt til selv at gøre en aktiv indsats ved f.eks. at annoncere og vise flaget i lokalsamfundet. Herunder tilbyde skoleklasser at komme på besøg eller lave små klasseprojekter om virksomheden og branchen, som munder ud i et besøg. Kort sagt vise omgivelserne, at vi er en branche med fremtid og stabile arbejdspladser – også for den unge generation, der står for at skulle vælge uddannelse.
- Der er i dag et stigende antal af vores virksomheder inden for branchen, der – selv om de er godkendte – i praksis ikke tager lærlinge ind. Det kan vi ikke overleve på. Og selvom produktionen på den enkelte virksomhed måske ændrer karakter, bør det ikke være en undskyldning. Kombinationsaftaler, hvor man går sammen om en lærling, er en mulighed, der har eksisteret de sidste mange år uden at blive brugt inden for vores branche. Og den nye korte 2-årige produktionsassistent-uddannelse, er jo netop lavet for at opfylde behovet for mere smalle kompetencer i den mest specialiserede del af produktionen. Så mulighederne er der helt klart, siger Knud Andersen.
Udstedelse af en fælles uddannelsesgaranti – en mulighed
Spørger du Knud Andersen, er vi imidlertid også nødt til at beskæftige os med, hvad branchen – med Træets Arbejdsgiverforening i spidsen – overordnet kan gøre for at bremse den nedadgående spiral.
- Jeg synes personligt, at vi i Træets Arbejdsgiverforening og Træets Uddannelser, hvor vi er repræsenteret, bør tage nye metoder i brug og hente inspiration i, hvad nogle af de andre små fag har gjort for at sikre deres rekrutteringsgrundlag af unge. En metode kunne være, at vi som branche udsteder en fælles Uddannelsesgaranti på x-antal årlige lærlingepladser fordelt ud på de forskellige regioner/nærområder efter allerede godkendte virksomheder.
- Der er ingen tvivl om, at vi lettere ville kunne råbe de unge, deres forældre og vejledere op, hvis vi kunne sende så klart et signal som dette. Det vil sekundært betyde, at de skoler som gennemfører Bygge og Anlæg Grundforløb indenfor træfamilien, men som ikke udbyder hovedforløb på maskinsnedkeruddannelsen, måske vil gøre noget mere aktivt for at give eleverne en bredere vejledning, fordi de har lettere ved at besætte maskinsnedkerlærepladserne, siger Knud Andersen.
På med handsken
- Jeg ser mange spændende initiativer rundt om i branchen og tror ikke på, at vi i globaliseringens hellige navn nødvendigvis er truet på eksistensen, hvis vi griber det rigtigt an. Men det betyder, at vi er nødt til at fokusere meget mere på uddannelseaf faglærte og i det hele taget have fokus på kompetenceudvikling på et helt andet niveau, end vi har været vandt til. Vi får også behov for at tilføre andre kompetencer, end dem vi tidligere har kunnet klare os med, slutter Knud Andersen.
Afrunding
Bolden er for så vidt allerede kastet, så nu er det bare et spørgsmål om, at vi som branche formår at holde den i spil, så vi kan nå i mål og vinde kampen om nogle flere unge.
Det kan lykkes, hvis vi lægger en klar strategi for retningen og indsatsen og ved, at de forskellige politiske interessenter tager ansvaret for at lægge handling bag ordene.
Vi er nødt til at gå i offensiven og fortælle omverdenen, at maskinsnedkerfaget ikke er en gammel hendøende uddannelse, men en uddannelse, der er målrettet en spændende branche, der teknologisk er inde i en rivende udvikling.
Det er rent faktisk lykkedes fiskeribranchen at gøre noget aktivt ved deres rekrutteringsproblemer. Og det til trods for at den danske fiskeribranche generelt har haft et endnu dårligere image udad til, og i omverdenens øjne er synonym med en solnedgangsindustri.