23948sdkhjf

1105 TEMA: Køkkender kræver stærke limede kanter

Artikel i Træ og Industri November 2005

1105 TEMA: Køkkener kræver stærke limede kanter

Tekst Kaj Hansen Træ & Industri

Genesis One fra IDM, en del af SCM Group, er skabt til kunder, der har behov for en industriel kantlimer med høj kapacitet, som samtidig er ekstremt fleksibel.

Genesis One der forhandles af LINDLARSEN er velegnet til såvel tynde kanter som ABS og massivtræ. Den kan bestykkes til bearbejdning af aluminiumkanter eller til softformede emner. Derudover fås maskinen med et fleksibelt limaggregat til såvel EVA som PUR lim. Således kan Genesis One tilpasses en lang række produktionsbehov – startende fra grundmodellen op til NC-styret konfiguration af akserne.

Maskinen er udstyret med et nemt indstilleligt limaggregat, ziehklingeaggregat med hurtig-skift af værktøj, NC-styret 6-akset multifunktionelle enheder (finfræseaggregat og ziehklingeaggregat). Der er mulighed for flytbare supporter på hver enkelt bearbejdningsaggregat, så pladeoverhæng kan varieres fra 30 til 90 mm. Yderligere fås kantlimeren med variabel hastighed fra 10 til 25 mtr pr. minut.

Genesis One er en særdeles kraftig kantlimer. Selve maskinstellet har en meget høj stabilitet med stor stivhed, og takket være værktøj med høj rotation opnår man en vibrationsfri bearbejdning. Emnerne bliver holdt meget sikkert fast med en kraftig overtrykbjælke.

Genesis One er udstyret med en Windows XP baseret styring. Med denne kendte brugerflade opnås en hurtig, præcis og nem styring af alle maskinens funktioner, så op- og omstillingstid kan bringes ned på et absolut minimum.

Windowsplatformen giver mulighed for at programmere maskinen direkte fra kontoret, og ligeledes kan maskinen sende produktionsrapporter direkte til kontorets PC. Styringen har også en funktion, der hurtigt og nemt hjælper operatøren til at identificere og løse eventuelle driftsproblemer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062