23948sdkhjf

Ny franchisetager vil udvikle Kvik

Ny franchisetager i Kvik Køkkener har fuld fart på udvikling af forretningen i Hørsholm.
Thomas Moberg blev franchisetager i februar måned i år og han glæder sig nu til at hjælpe danskerne med at få opfyldt deres køkkendrømme. Selvom han ikke har været i branchen ret længe, har han allerede fået etableret et varelager i forbindelse med showroomet i Hørsholm. Han har bl.a. sørget for plads til alle basisting såsom kabinetter og garderobeskabe, så kunderne ikke skal vente på levering. Det skriver Hillerødposten.

- Jeg er også i gang med at udvide udstillingen, så vi kan vise noget mere med bad, flere køkkener, herunder inspiration til sommerhuskøkkenet, fortæller han til lokalmediet

Thomas Moberg er oprindelig uddannet inden for vinbranchen og har de sidste 20 år stået i spidsen for OK service- og tankstationen i Gilleleje. Men han får hælp af en branchekendt, da han har indgået et fast samarbejde med en snedker på alt det håndværksmæssige.

Og den nye køkkenmand har endnu flere ideer i ærmet, når først han og personalet er på plads. Han har bl.a. planer om kundearrangementer med vinsmagning og madlavning, oplyser han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087