23948sdkhjf

1005: Produktionsoptimering er Danmarks svar på udflytning

Artikel i Træ og Industri Oktober 2005
Tekst: Kaj Hansen, Træ og Industri, oktober 2005

Produktionsoptimering er nøgleordet for en effektiv produktion samt et modstykke til udflytning til andre lande. Nogle virksomheder finder sig nødsaget eller direkte tvunget til at flytte produktionen til lande, hvor lønnen er billigere, da lønandelen i danske virksomheder udgør en stor del af slutproduktets pris. Der er mange måder at optimere produktionen på, og danske virksomheder kan gøre mange tiltag for at kompensere for de høje lønninger.

- En nyere undersøgelse blandt danske virksomheder bekræfter, at de konkurrenceparametrene der står øverst er pris, kvalitet og leveringspålidelighed. Danske virksomheder behøver ikke flytte (al) produktion til lavtlønslande for at klare sig i den konkurrence siger Kry Herholdt, Teknologisk Institut.

Hvilke fordele kan vi drage nytte af ?
LEAN er et begreb som flere og flere danske virksomheder stifter bekendtskab med og forsøger at indføre i deres virksomhed. Med LEAN er der fokus på at fjerne de aktiviteter der ikke tilføre produktet værdi, det kunne være for meget manuel håndtering af emner, hvor de bliver flyttet fra et sted til et andet uden at slutkunden kan se nogen forskel. For at nedbringe eller helt fjerne de unødvendige aktiviteter skal man ind og kigge på logistikken i virksomheden. Det kan i nogle tilfælde bevirke at der skal flyttes rundt i produktionen eller købes nye/ andre maskiner som kan forbedre logistikken.

Det drejer sig om ledelse som tager udgangspunkt i virksomhedens kunder og marked og som har fokus på, hvorledes de nævnte konkurrenceparametre bedst opfyldes.

Det gør de langtfra altid ved outsourcing men derimod ved at arbejde med Lean og automatisering.

Trim virksomheden ved at kortlægge hele værdistrømmen, identificere de værdiskabende aktiviteter og eliminere/reducere de mange ikke-værdiskabende aktiviteter der foregår, understreger Kry Herholdt.

Vigtigheden i, at virksomhederne hele tiden fokusere på at lave løbende forbedringer er øget meget de seneste år. Ofte er det få marginaler der gør forskellen imellem at have en rentabel produktion og have en virksomhed der ligger på grænsen til at lukke. En faktor som omstillingstid fra det ene produkt til det andet er også af afgørende betydning, da det i princippet koster penge hver gang man holder stille.

”Skab flow og stræb efter at producerer til kundeordre. Sæt ind med automatisering for at spare håndtering og arbejdskraft og for at øge kvaliteten. Fasthold udviklingen ved at indføre løbende forbedringer.

Forskellen fra mangelfuld til fokuseret, god ledelse der arbejder med Lean og automatisering kan let være 2-3 mio. mere på bundlinien i en mindre virksomhed med ca. 30 ansatte ”, siger Kry Herholdt, Teknologisk Institut.

Outsourcing er for nogle virksomheder blevet en løsning for at kompensere for de høje lønninger som præger den danske produktion. Der er dog flere faktorer som det skal holde det op imod, såsom kulturforskelle, miljø, infrastrukturen i landet og religion. Der kan også være andre problemer forbundet med at flytte produktionen. Det kan være en risikabel måde at udskyde strategiske beslutninger på. Jo længere man venter med at træffe beslutningerne, jo større bliver de i den sidste ende, hvor man pludselig opdager at de danske og udenlandske konkurrenter har investeret i automation og løber med ordrerne i fremtiden siger; Jan Sørensen, som til daglig er salgsdirektør for Bila A/S, der rådgiver omkring robotautomatisering. Vælger man at flytte produktionen til lavtlønslandene vil man opdage, at de lande som i dag er billige at producere i og hvor arbejdslønnen ikke udgør så stor en post, vil om kort tid også være med inden for automation, og dermed vil man støde ind i nogle af problemstillingerne igen.

Det kan være risikabelt kun at kigge på lønomkostninger som en faktor for udflytning, men produktivitet,

uddannelsesniveau, omstillingsparathed er også forhold som i den sidste ende er med til at påvirke tallet på bundlinien.
Outsourcing og udflytning er ikke et mål i sig selv for virksomhederne, men derimod et middel til at fokusere ressourcerne netop der, hvor de skaber mest vækst i virksomheden. Det kan for nogle virksomheder være nødvendigt med udflytning af produktionen til østlandene, men man bør tage en beslutning om enten eller, for tiden og konkurrenterne udenfor står ikke stille, så risikoen for at blive overhalet eller hægtet af er stor. Så hvis man ønsker at producere i Danmark, bør man hurtigst muligt få lønprocenterne nedbragt ved automatisering af produktionen.

Nogle vælger at flytte fokus og energien over på kernekompetencerne og outsource de andre ting. Ved at fokusere på denne måde udnytter man medarbejdernes og virksomhedens evner og kvalifikationer og lave de ting man er gode til og skære de funktioner væk, som i den sidste ende bliver en større omkostning for virksomheden. Kernekompetencerne er i de fleste tilfælde her virksomhederne tjener penge og derfor en god forretning at bevare.

Danskerne opfatter mere og mere
robotten som en arbejdskollega

Vi kan mærke at automatisering er et fokusområde for danske virksomheder i dag, siger Jan B. Sørensen. Bila oplevede en stigning i robotsalget i 2004 på over 110 procent i forhold til året før. Det er både en kombination af simple projekter til de lidt mere komplicerede installationer. Tendensen har også flyttet sig fra at være automatiserings opgaver kun til de større virksomheder over til at være mindre virksomheder som kan se fordel i at indsætte en robot og samtidig have en fornuftig tilbagebetalingstid. Robotten ses ikke i dag som en konkurrent der gør medarbejderne arbejdsløse, men tværtimod som en medspiller der kan overtage det hårde fysiske og nedslidende arbejde, som medarbejderne ikke foretrækker at lave alligevel og som værdiløse arbejdsopgaver.

Når man vælger at beholde produktionen i Danmark er det yderst vigtigt, at man vælger sin leverandør til automatiseringsopgaverne med omhu. Stil krav til leverandøren og sørge for at leverandøren har kompetence og økonomi til at lave et succesfuldt projekt, som bliver fulgt helt til døren og hvor payback tiden er som forventet. Leverandøren skal have ressourcer og know-how, så automationen bliver en succes. Nogle ser vi desværre får valgt en forkert leverandør til projektet som ikke kan håndtere opgaven og kommer ud af det forkerte spor som kan give alvorlige følger, siger Jan B. Sørensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079